Gemt under: Webdesign
For et par år siden da jeg selv installerede min første wordpressblog på eget domæne (ej denne blog, for den er nemlig hostet hos WordPress.com) begyndte jeg at undersøge, hvordan jeg selv kunne lave mit eget unikke design til en blog. Et unikt design er jo vigtigt, når man vil skabe sig et godt brand.
Jeg tog udgangspunkt i WordPress’ default theme også kaldet ‘Kubrick’, som følger med, når man downloader WordPress’ opensource, gratis(!) blogsoftware fra http://www.wordpress.org/.
WordPress’ default theme er minimalistisk og ret kedelig at kigge på, så der er nok ikke ret mange folk, som gider kigge på det i mere end et par sekunder. Men, fordi det er minimalistisk, så er det nemt at lave om på og her er en guide til hvordan du går igang. – Denne guide kan desværre ikke bruges af folk med blogge, der bliver hostet hos WordPress.com, fordi WordPress har lukket af for denne nødvendige ftp-funktionalitet. Det er altså nødvendigt, at du selv hoster bloggen på eget domæne, for at du kan have glæde af disse anvisninger.
Hvad er et ‘theme’ ?
‘Theme’= visuelt tema. Et theme er en pakke med kodefiler m.m., der styrer bloggens udseende. Et theme består, som oftest af 2-3 sideskabeloner med stort set samme design. ‘Kubrick’ har to designs til bloggens forside (et med menu i venstre side og et med menu i højre side. Den grå bundfarve under menuteksten er lavet med grafik og den skifter side alt efter hvor menuen skal være) samt et design til bloggens arkivsider.
Kubricks grafikfiler
‘Kubrick’ indeholder kun ganske få grafikfiler (jpg-filer), hvoraf nogle gentages x-antal gange i bloggens kode, og til sammen skaber disse filer udseendet af et stykke papir med et blåt brevhoved som ligger på en grå baggrund. Grafikfilerne findes i WordPress blog-cms’s themes image-mappe. Mappens sti er …\wp-contents\themes\default\images
Grafikfilerne hedder kubrickbgcolor.jpg. kubrickheader.jpg, kubrickbg-rtl.jpg og kubrickbg-ltr.jpg som bruges på på bloggens forside og undersider samt kubrickbgwide.jpg, der bruges på bloggens arkivsider. Der er altså kun fem grafikfiler at arbejde med.

Her er nogle af grafikfilerne, der til sammen skaber min nye minimalistiske Kubrick-design nedenfor.
Lav dit eget unikke design
Mit forslag er nu, at du skal arbejder kreativt i et billedbehandlingsprogram og laver om på udseendet af ovennævnte fem grafikfiler (jpg’er).
Når du har downloadet wordpress og lokaliseret filerne på din computer, skal du gå igang med at åbne dem i et billedbehandlingsprogram og gemme en kopi af dem som et billeddokument med lag – f.eks. som en tiff-fil. Herefter kan du begynde at udfolde din kreativitet. Jeg startede med at skifte farven på de lange grafikfiler og fandt en ny matchende farve til baggrundsgrafikken (kubrigbgcolor.tiff). Derefter skal du f.eks. indsætte dit logo eller et foto i kubrickheader.tiff. NB. Du må ikke ændre i filernes størrelse, så evt. grafik/fotos skal skaleres til den rigtige størrelse.
Komprimering af grafikfiler til webbrug
Sidste led i processen er at komprimere dine færdige grafikfiler til webbrug som jpg-filer. Kubrickheader komprimeres til webbrug som en jpg-fil på 45 – 100kb og de andre næsten ensfarvede filer ender som jpg’er på 2-5kb.
Husk at gemme filerne med det samme navn som originalerne, for når de herefter oploades (via ftp) til dit webhotel, så overskrives de originale kubrick-filer.

Grafikfilerne fra illustrationen ovenfor vil sammen med kubrick-themets kode danne dette grafiske design som baggrund for WordPressbloggens tekster.
Jeg har med vilje ikke indsat noget logo i mit nye super minimalistisk kubrick-design (se ovenstående illustration). Det er nemlig ikke mit logo/brand det drejer sig om. – Jeg vil derimod vise, hvor nemt det er at ’viske tavlen ren’, så du kan udfolde din kreativitet og skabe et unikt grafiskdesign til din wordpressblog. Det hvide ark ‘papir’ oven for er kun en begyndelse…. Så slip kreativiteten løs!
Hvis du har mod på det så kan eventuelt du også ændre på bloggens tekstfarve og linksfarve ved at redigere i themets stylesheet (css-filen). Dette gøres online via bloggens login, hvorefter du går til menupunktet Appearance > rediger CSS, men det er en helt anden historie, som jeg ikke vil komme ind på i dag.
I fremtiden vil vi se flere og flere virksomheder, der sender håndskrevne breve ud til deres kunder. Intimitet rører nemlig ved følelser og følelser styrker samtalen. Den individuelle samtale mellem kunden og virksomheden bliver mere og mere vigtig for virksomhederne efterhånden som de lave mere og mere specialiserede produkter og satser på flere og flere nicher i stedet for at ramme en stor bred målgruppe i et enkelt land. En lille niche-målgruppe på verdensplan er nemlig ofte meget større end en bred målgruppe i Danmark eller for den sags skyld i Tyskland.
Et godt redskab til at nå ud med sit budskab til en niche-målgruppe er at arbejde med viral marketing og appelere til word-of-mouth dvs. en engageret og indsigtsfuld omtale af virksomhedens idéer og produkter blandt folk, der har interesse for virksomhedens produkter. I den forbindelse er troværdighed organisationens største imaterielle værdi.
Virksomheder, der ikke allerede nu bruger “social media” som f.eks. blogs, microblogging, facebook, Youtube og lignende sociale netværk som en vej til at gå i dialog med deres kunder/fans, må helre se at få fingeren ud i 2009. Det er nemlig her, de kan finde ud af hvor micro-trendene inden for deres kundeskare er på vej hen.
De sociale netværk vil i en nær fremtid udvikle sig til mere specialiserede netværk – interesse netværk, faglige netværk på B2B-plan, hobby netværk, lokale netværk og internationale netværk for blot at nævne nogle af de mest oplagte. Det er nemlig ikke tilfredsstillende og temmelig besværligt at vedligeholde kontakten til et stort miskmask af alle mulige slags venner og kontakter på facebook. Intimiteten daler også når man som brugerne skal lægge bånd på sig selv, fordi ens “mor” eller chefen er med i gruppen af venner.
Styrk intimiteten i din dagligdag. Find fyldepennen frem og skriv et rigtig (kæreste)brev.
Jeg har fået mig en profil på facebook.com og har dermed udvidet mit virtuelle privatliv. Jeg har fået en masse facebookvenner og et nyt socialt netværk. Det er det gode ved facebook, men der er en bagside, for nu er mit privatliv blevet online og offentligt. Jeg har bevæget mig fra den velkendte privatsfære, hvor jeg mødtes ansigt til ansigt med mine venner ud i offentligheden på Internettet. Hvad jeg siger til mine venner er ikke længere noget privat for facebook lytter med og laver en log over alt hvad jeg gør. Facebook har også været så listige, at de har sikret sig, at jeg har afskrevet mig min copyright til alle de billeder, som jeg uploader til min profil, da jeg oprettede mig min profil.
Jeg tænker mig om en ekstra gang
før jeg uploader billeder til min side på facebook. Jeg vil også til en hver tid sørge for at det aldrig er en 1:1 kopi af mine originalbilleder, som jeg uploader. Jeg resizer billederne og gør filerne så små, at de ikke er ret meget værd som digitale filer i den virkelige verden uden for Internettet. Facebook har nemlig lov til at sælge alle de data, som de har om mig, billeder, telefonnummer, shoppingmønster m.v. videre til 3. mand. Kristian Levring Madsen har skrevet en fin artikel: “Dit liv er i Facebooks hænder” på K-forum. Her kan du læse mere om vores manglende juridiske rettigheder hos Facebook.
Når vi ved hvem vi leger med – at facebook er en af “de slemme drenge” over for alle brugere, – så kan vi tage vores personlige forholdsregler og arbejde på at lære, hvordan man opfører sig et sted, som man egentlig ved første øjekast troede var “privat”, men som egentlig er offentlig.
Branding og PR på facebook
På internationalt plan har facebook nu over 100 millioner brugere. Her i Danmark nærmer facebook sig en million brugere. Facebooks er både en succes som et socialt netværk og som et reklamemedie. Selv om jeg hygger mig med at microblogge med mine facebookvenner, så vil jeg altid ha’ en tanke i baghovedet om, hvordan jeg kan udnytte facebooks som et PRmedie – både som medie for PR og branding af mine faglige projekter og til at brande mig selv.
Jeg er lige stødt på Yammer.com, som er en socialnetwork-microblogging portal. Her kan firmaer og organisationer oprette deres eget sociale netværk til forbedring af vidensdeling internt i organisationen. Det eneste der kræves er at man har mail fra samme domæne dvs. xxx@mitdomæne.dk.
Yammer.com er dog et lidt uheldigt navn på dansk – for det bliver nok hurtigt til “Jammer” – altså vidensdeling i stil med: Hjælp, hjælp, hvad gør jeg, når printeren ikke vil printe…, når der ikke er flere penge i kassen…, når der ikke er mere kaffe i kaffemaskinen…, når min ynglingsPC opfører sig mærkeligt…, når jeg ikke kan finde mine nøgler og lignende ting som folk almindeligvis jam’rer over.
På trods af navnet kan jeg dog se et vist potentiale for en sådan portal, da organisationsnetværk på Yammer.com er et lukket, hemmeligt og helt privat netværk i modsætning til de offentlige netværket som f.eks. Facebook og diverse vidensdelings- og debatforums. På et Yammer-netværk kan man blogge om alle de arbejdsrelaterede ting, det bestemt ikke vil være passende at skrive offentligt på Internettet, og det er en meget god ting.
Gemt under: Informationer til folket, Søgemaskiner, Web 2.0 | Tags: Blog search, Google Blogsøgning
Jeg har brugt Google nye blogsøgnings søgemaskine hyppigt i den sidste måneds tid. Blogsøgemaskinen er tilgængelig i en betaversion. Som koncept og vision har blogsøgemaskinen potentiale. Vi drømmer da om at kunne finde alt og læse alt på Internettet så snart det er blevet uploaded. Der kommer nye bloggere til hver dag og hvem vil ikke gerne kunne “spotte” de nye talenter eller selv blive “spottet”. Men det at blive “spottet” kræver synlighed= at bloggerens seneste indlæg bliver indexeret samme dag.
Lige nu jeg spørger mig selv om denne betaversion virker godt nok? Og jeg hælder nok til at mene at det gør den ikke. Det ser ud til at der ikke helt er “power” nok bag søgemaskinen til at crawle hele internettet hurtigt nok og indexere nye blogposts. Den prioriterer i hvert fald store velbesøgte blogs. Jeg har en blog som jeg lancerede for 6 måneder siden på et site som har eksisteret siden 2003. Bloggen har i øjeblikket ikke mere en 800-1000 besøgende per måned og posts fra den bliver i for tiden indexeret i Google Blogsøgning med ca. 14 dages forsinkelse, hvilket er frustrerende langsomt. Hvis du har lyst til at udveksle erfaringer om Google Blogsøgning, så skriv dine kommentarer her.
Du har sikkert bemærket, at det ikke er alle fonte, som ser ens ud i størrelsen selv om de har samme størrelse (=talværdi). Det kan derfor være en lidt uoverskuelig opgave at vælge den rigtige fontstørrelse til et nye webdesign. Jeg er derfor glad for at jeg er faldet over webmasterværktøjet Typetester.
Med Typetester kan man nemt danne sig et overblik over hvordan forskellige fonte og fontstørrelser ser ud i browseren. Det er en stor hjælp at kunne få et hurtigt overblik over hvordan fontene ser ud i store og små bogstaver og i regular, bold og italic, når man er igang med at redigere et stylesheet/css-fil. Tak til folkene bag Typetester.
Gemt under: CMS, Links verifier, Software, Webdesign | Tags: Broken Links Checker
Jeg er lige blevet opmærksom på, at der er et links verifier plugin til wordpress. Det hedder ‘Broken Links Checker’. Dette plugin kan desværre ikke bruges på en gratis WordPressblog, da der er lukket for upload af plugins i den hostede gratisblog-version.
Jeg glæder mig dog til at afprøve det i nærmeste fremtid. Jeg har nemlig planer om at konvertere/redesigne et af mine html-sites med WordPress’ blogsoftware på eget domæne. Jeg har tøvet lidt med at relancere dette site, da skiftet fra en velafprøvet html-version til et CMS nemt kan udvikle sig tl et webmastermaridt, uden et links verifier plugin, da der er tale om et resourcesite med et linksindex på 500+ links. En linkssamling man som webmaster meget nødigt vil tjekke manuelt for døde links. Men med Broken Links Checker ser det ud til, at der er en brugervenlig løsning på problemet.
Broken Link Checker til WordPress kan downloades her: http://wordpress.org/extend/plugins/broken-link-checker/
Det er blevet mere og mere almindeligt at lancere en hjemmeside eller et produktsite med et engelsk navn – tænk bare på TDCs relancering (og omdøbning) af TDC Kabel TV til “YouSee”. Domæennavne bliver også mere og mere kreative. Der er i hvert fald et element af kreativ stavning - modsat retstavning mere i traditionel forstand.
Tænk på engelske ord som f.eks. “two” eller “to” som bliver til “2″ eller det danske “for” som bliver til “4″. Eksempelvis bliver “a” også ofte ændret til ikonet “@” og brugt i sammenhænge, hvor der bestemt ikke er tale om en emailadresse – f.eks. Fem@il, som er et produktnavn i form af titlen på en bog udgivet på Aschehoug i 2000. Det er altså blevet almindeligt at bryde ordet op i to dele med et tegn imellem. Et eksempel på denne trend er det populære social bookmarking site http://del.icio.us/ som består af subdomænet del og domænet icio.us skrevet sammen så vi læser det som et ord: deliciuos, godt, dejligt, velsmagende.
I vores moderne internationale/ globaliserede samfund kan der være gode argumenter for at vælge et engelsk klingende navn til en nye hjemmeside. Det cool og kan bruges internationalt. På bloggen Bobstumpel.blogspot.com er der en artikel “BRANDING 2.0 – Domain extension morphologies“, som giver mange eksempler på kreativ og fonetisk stavning af domænenavne. Her kan du hente inspiration til dit nye domænenavn.
Jeg formoder, at en af grundene til, at der er så mange som foretrækker at stave firmanavne, produktnavne og domænenavne på en kreativ måde er, at det kan være meget svært at få registreret ét almindeligt ord som et trademark (dvs. navn med mærket ®). At få registreret slogans i form af hele sætninger som beskyttede slogans lader dog ikke til at være helt så besværligt – vi kender i hvert fald utallige eksempler. “I am loving it” fra McDonald eller “Connceting people” som er Nokias slogan og mange flere… Dette faktum kan man forundres over. ER det virkelig OK, at firmaer på denne måde kan tage patent på helt almindelige ord og sætninger?!!
Det ser tjekket ud,hvis du har en ikon/et lille logo i browserens adresselinie ud for dit domænenavn. ![]()
Her ser du WordPress’ logo (for denne blog er en blog hos WordPress.com). Hvis du ikke kan få de sorte og hvide felter til at blive til et ‘W’ i en cirkel, så er det et spørgsmål om betragtningsafstanden og du skal træde et par skridt væk fra din computer.
Ikonen/logoet kaldes for en favicon og er en lille grafikfil som skal uploades til rodmappen i dit webhotel. Den har altid navnet “favicon.ico”, så man er sikker på at alle de forskellige browsere kan finde den.
Der er utallige favicon-generatorer på Internettet. Jeg vil bare præsentere en enkelt af dem: http://www.favicon.cc/ som er et lille tegne program, hvor du kan tegne dit logo, men hvis du ikke har tid til det, så er der også mulighed for at importere en kopi af dit logo (jpg, jpeg, gif, png, bmp) til tegneprogrammet. Du har derefter mulighed for at redigere tegningen lidt, hvis det ikke ser helt ’skarp’ nok ud i stregen. Lige meget hvilken løsning som du bruger, så kan du i løbet af ganske kort tid være klar til at downloade din nye favicon.ico-fil til din hjemmeside.
På sitet favicon.cc kan du også se et stort udvalg af de ikoner som andre brugere af denne gratis service på Internettet har lavet. Du browser i samlingen via søgeord, der på moderne dansk kaldes for ”tags”.
Stabilo Boss har en imponerende stor samling af Web 2.0 logos i sit Flickr-galleri. Her kan du se at de logoer som følger Web 2.0 trenden er farvestålende – orange, mint grøn, lyse blå…. Det er navnetræk med bogstaver som har runde kanter. Studer logosamlingen og lad dig inspirere!
Kilde: http://flickr.com/photos/stabilo-boss/sets/72057594060779001/
IT programmet “Harddisken” på DR1 sætter i de næste par uger fokus på hvor langt forskerne og udviklerne er kommet med udviklingen af den sematiske søgning. Hør indlægget “Søgning og det semantiske web“, Henrik Bulskov Styltsvig forsker fra Institut for Informatik og Datalogi fortæller hvordan han forsker i at tilføje mening i søgemaskinernes forståelse af søgeord.
Hvis du vil ha’ fingeren på pulsen med de seneste designtrends på Internettet så besøg bloggen “Everything 2.0” som er et meget omfattende index over Web 2.0 firmaer. Her kan du se det ene screendump efter det andet af Web 2.0 websites og bag posttitlen ligger der et skjult link til det pågældende website, hvis du får lyst til at se nærmere på designet. Everything 2.0 har indexeret over 6000 firmaer, så her er der mange muligheder for at finde inspiration til løsning af din næste designopgave eller til et redesign af din nuværende hjemmeside.
