Gemt under: Alternative arbejdsmetoder, Birthe Havmøller | Tags: Mindfulness
Mindfulness har rødder i buddhistisk tænkning og meditation. I meditationen træner den mediterende person sig i at: At se virkeligheden som den er. Mindfulness betyder, at være opmærksom på en bevidst måde, i det aktuelle øjeblik, uden at dømme. Det drejer sig om at være tilstede uden at handle. At være tilstede blot for at opleve det aktuelle øjeblik.
En af de meget dygtige undervisere i Mindfulness Jon Kabat-Zinn har været på besøg hos Google og undervist medarbejderne i Mindfulness. Hvis du ikke kender til Mindfulness og måske heller ikke har været på selvudviklingskurser sidst i 1980′erne, så giv denne video en chance. Det er en første klasses mulighed for at opleve hvad Mindfulness er og kan. Giv dig god tid. – Find et tidspunkt hvor du kan være helt alene i ca. 75 minutter. Tag høretelefoner på og sæt dig godt tilrette i stolen og følg med i Jon Kabat-Zinns foredrag.
God fornøjelse!
Gemt under: Strategi
Vores nuværende kultur er en forandringskultur. Forskellen imellem det de forskellige generationer bliver stadig mere og mere markant. Vores forældres livsoplevelse er væsentlig forskellig fra vores og vores børns. Antallet af forandinger og nye krav som vi eksponeres for bliver større fra dag til dag. Der stilles større og større krav til os og vores fleksibilitet, hvis vi skal være på forkant med den kulturelle og sociale udvikling.
Det tager 5-7 år at lære et fag, men i løbet af den samme periode har arbejdsredskaberne og produkterne ændret sig til ugenkendelighed. Livslæring varer ikke hele livet. Tænk f.eks. på produktudviklingen inden for musikindustrien fra kassettebånd > CD > digital musikfil som downloades fra Internettet. En lignende udvikling er sket inden for alle fag, som er blevet digetaliseret. Hvis virksomheden ikke har innovationskraft til at følge med i denne udvikling, så kan den godt dreje nøglen om.
Virksomhederne må være proaktive og indføre arbejdsprocedurer, der sikrer at innovationskraften styrkes løbende. Kreativiteten og innovationskraften skal fungere inden for alle aktivitetsområder. Denne proces kan falde naturlig for nogle organisationer og meget besværlig for andre alt efter sammensætningen af medarbejderstaben. Strategiske ledelsesmodeller f.eks. værdibaseret ledelse kan være effektive rettesnore for de organisationer som har lidt svært ved at få overblik over innovationsprocesserne og få etableret en kultur, som støtter op om kreativitet.
Det er de ukonkrete begreber kreativitet og intuition, der er råmaterialet i til innovationen og erhvervslivet er begyndt at tale om begreber som spirituel kapital og selvudvikling (hos ledelse og medarbejdere) som værdiskabende faktorer for virksomhederne. Der er sket et interessant skift fra at virksomhederne tidligere havde et stort fokus på bundlinien til at strategimodeller af Balanced ScoreCard-typen nu bliver designet med større og større fokus på de ikke målbare værdier/succesfaktorer så som viden, idérigdom, fornemmelse for trends og flowet i implementeringen af de innovative tiltag. Stresreduktions- og udviklingsteknikker så som Mindfullness, Neo Feng Shui og erhvervsastrologi, der er udviklet i 90′erne på basis af østens psykologi og filosofi, er nu ved at vinde indpas i det danske erhvervsliv. Vores verdens billede er ved at ta’ et kvantespring. Reinkarnation er ikke længere blot et eksotisk begreb, men en levende virkelighed, som vi nu alle bliver en del af i kraft af vores tilknytning til arbejdsmarkedet.
Jeg har fået mig en profil på facebook.com og har dermed udvidet mit virtuelle privatliv. Jeg har fået en masse facebookvenner og et nyt socialt netværk. Det er det gode ved facebook, men der er en bagside, for nu er mit privatliv blevet online og offentligt. Jeg har bevæget mig fra den velkendte privatsfære, hvor jeg mødtes ansigt til ansigt med mine venner ud i offentligheden på Internettet. Hvad jeg siger til mine venner er ikke længere noget privat for facebook lytter med og laver en log over alt hvad jeg gør. Facebook har også været så listige, at de har sikret sig, at jeg har afskrevet mig min copyright til alle de billeder, som jeg uploader til min profil, da jeg oprettede mig min profil.
Jeg tænker mig om en ekstra gang
før jeg uploader billeder til min side på facebook. Jeg vil også til en hver tid sørge for at det aldrig er en 1:1 kopi af mine originalbilleder, som jeg uploader. Jeg resizer billederne og gør filerne så små, at de ikke er ret meget værd som digitale filer i den virkelige verden uden for Internettet. Facebook har nemlig lov til at sælge alle de data, som de har om mig, billeder, telefonnummer, shoppingmønster m.v. videre til 3. mand. Kristian Levring Madsen har skrevet en fin artikel: “Dit liv er i Facebooks hænder” på K-forum. Her kan du læse mere om vores manglende juridiske rettigheder hos Facebook.
Når vi ved hvem vi leger med – at facebook er en af “de slemme drenge” over for alle brugere, – så kan vi tage vores personlige forholdsregler og arbejde på at lære, hvordan man opfører sig et sted, som man egentlig ved første øjekast troede var “privat”, men som egentlig er offentlig.
Branding og PR på facebook
På internationalt plan har facebook nu over 100 millioner brugere. Her i Danmark nærmer facebook sig en million brugere. Facebooks er både en succes som et socialt netværk og som et reklamemedie. Selv om jeg hygger mig med at microblogge med mine facebookvenner, så vil jeg altid ha’ en tanke i baghovedet om, hvordan jeg kan udnytte facebooks som et PRmedie – både som medie for PR og branding af mine faglige projekter og til at brande mig selv.
Gemt under: Branding, Strategi | Tags: Christian Stadil, Company Karma, Steen Hildebrandt
I bogen “Company Karma” cirkulerer professor Steen Hildebrandt og Hummels Christian Stadil i gennem en række samtaler om emner der berører begrebet karma for virksomheder. De opfordrer til, at virksomhedsledere altid handler positivt og tager ansvar for deres omgivelser. Alle handlinger og tanker bevæger sig ud i cirkler som en dråbe i vandet fra virksomheden, der dermed er med til at berøre sine nære og efterhånden også fjernere omgivelser. Begrebet karma handler om at handlinger har konsekvenser, handlinger som sætter spor og det at en handling som “sendes ud i verden” i sidste ende (måske) vender tilbage til én.
Karma er et mindset for virksomheden, lederen medarbejderne og individet, der sættes fokus på det meningsfyldte arbejde, den meningsfulde hverdag. Et mindset, der gerne skal være med et positivt “fortegn”. God Company Karma skabes af virksomheden og alle dens medarbejdere i fællesskab.
Historiefortællingen (story telling) både den interne og den eksterne er et vigtigt redskab til videreformidling af virksomhedens kultur og den fælles bevidsthed i virksomheden. En fælles bevidsthed som kan sammenfattes i firmaets omgangstone, værdisæt, historie/bagkatalog og medarbejder ressourcer/potentiale. Den eksterne historie, som marketing fortæller, skal i følge Christian Stadil ramme forbrugeren i maven og hjertet og skabe en tiltrækningen, der sker på et ubevidst plan – ligesom forelskelsen. Han forbinder dermed karmabegrebet med et emotional selling point, som taler til sanserne og tilfører forbrugeren værdi og glæde.
En forældet virksomhedsstruktur og manglende åbenhed hos ledere kan give dårlig karma og resultatet er at virksomheden ikke udnytter sit udviklingspotentiale fuldt ud og ikke har i tilstrækkelig er åben over for kreativitet. Christian Stadil og Steen Hildebrand taler også om at vækst skal respektere liv og ikke bare have et kortsigtet økonomisk sigte. Kvantitativ kortsigtet økonomisk tænkning er et tankemønster ~ en indlært vane som er meget fremherskende i verden. Den er problematisk i forhold til det mere langsigtet perspektiv som begrebet karma lægger op til og i forhold til fremtidens nye etiske forbrugere. Karma kan ændres ved at man bryder sine vaner, tager sig tid til stilhed (meditation) og eftertanke i en trav hverdag, er bevidst om at skabe positivitet om sig og at man er åben over for “de gode tilfældigheder”, synkronisitet imellem mennesker som kan føre til møder, hvor der er hjertekontakt og mulighed for nytænkning.
Company Karma
af Steen Hildebrandt og Christian Stadil
Børsens Forlag,2007
ISBN 978-87-76664-253-2
Forlaget Siesta er med i et kulturprojekt, hvor de stiller bøger gratis til rådighed for café gæsterne på Smagløs, Englen, Ziggy (Tordenskjoldsgade), Stiften og Under Masken i Århus. Man kan endda tage bøgerne med hjem. Er det vidensdeling eller et mediestunt? Under alle omstændigheder så lyder det som et godt tilbud til alle byens bogorme.
Gemt under: Strategi, Video | Tags: Good copy Bad copy, k-special, remixkulturen
Remixkulturen med musik som f.eks. hiphop, rap og techo-brega stiller ved dens nye digitale arbejdsmetoder spørgsmål ved, hvordan vi bruger musikken i dag. Er musik i form af den digitale musikfil bare noget som man skal lytte til – eller er det noget som man kan lave musik med. Pladeindustriens er et krampagtigt forsøg på at holde fast ved deres copyright til musikken selv ned til den enkelte tone og dømmer “bad copy” og piratkopiering, når de kreative musikere begynder at bruge musikklip fra deres indspilninger selv når det bare drejer sig om nogle få sekunders musik. Det kreative drive i remixkulturen – eller den civile ulydighed som pladeselskaberne kalder det er dog så udbredt i dag at det er et spørgsmål om en enkelt branche kan dæmme op for denne trend.
Man kan også spørge sig selv om musikken i format af den digitale musikfil over hovedet er noget som man skal tage penge for eller om det ikke bare er et godt reklameprodukt, der skal bruges til at reklamere for andre produkter med som f.eks.live koncerter eller abonnement på TDC’s YouSee bredbåndsforbindelse? – Man ville f.eks. aldrig forveksle en udstillingsplakat med et maleri eller en tur i Aros.
Det svenske kulturprogram K-special har for nylig vist en spændende dansk dokumentarfilm om remix, piratkopiering, fildeling på internettet og pladeindustriens forskellige strategier rundt om i verden. Filmens titel er ”Good copy Bad copy”. Den er lavet af Ralf Kristensen, Andreas Johnsen og Henrik Moltke. Læs mere om filmen: Good copy Bad copy.
Download dokumentarfilmen fra The Pirate Bay.
Gemt under: Branding, Design, Strategi | Tags: differentieret logo, Jesper Kunde, Unik nu...eller aldrig
Når brand’et vokser med mange forskellige produktlinier, så er det nødvendigt at differentiere brand’ets logo. Hver enkelt produktlinie vil stå stærkere med et individuelt logo, der fungerer som et sub-brand med egen specielle målgruppe. Der kan læses mere om denne brandingstrategi i Jesper Kundes bog ‘Unik nu … eller aldrig’, hvor Kunde fortæller, hvordan brand’et styrer virksomheden i den nye oplevelsesorienterede værdiøkonomi.
Personligt logo
Hos Innovation Lab, Århus, fører man ovennævnte brandingstrategi ud i helt nye ekstremer. Mads Thimmer, medstifter af Innovation Lab, fortæller i en avisnotits, at virksomhedens (videns)medarbejdere i år er blevet udstyret med individuelt logo og egen blog. Medarbejderne brandes på personlighed, viden og kompetencer. Denne strategi er en del af innovation Labs arbejde med at afprøve forskellige arbejdsmiljøer. Den enkelte medarbejders fysiske arbejdsmiljø er også helt op til den enkelte, som har fået en pose penge til totalt at nyindrette sit kontor efter egen smag og strategi for sit personlige brand.
Se hvem der arbejder hos Innovation Lab:
http://www.innovationlab.net/da/labagents
Organisationens værdier er et vigtigt værktøj til strategisk ledelse. Processen at få defineret organisationens værdier er ofte lang for hvis den skal være demokratisk, så tager det tid at finde fælles fodslag. Ofte meget lang tid, men processen er vigtig for kulturen internt i organisationen; Vi skal vide, hvad vi står for og står sammen om.
Formålet med at definere værdierne ar at skabe konsekvens i det organisationen siger og det den gør. Værdier er en bløde og ukonkrete begreber, som de fleste nok synes, er svære at omsætte til ting og handlinger. Her er det godt at søge hjælp hos en kommunikationsrådgiver. Hun kan hjælpe ledelsen med at skabe en rød tråd i organisation så det dens medarbejdere siger/ kommunikerer verbalt såvel som nonverbalt igennem hjemmesiden og hvad de gør i form af produktportfolio og handlinger så som kundeservice og arbejdsprocedurer.
Rådgiverens rolle i værdiprocessen er at være sparringspartner for organisationens ledelse og stille alle de vigtige spørgsmål. Rådgivere kan ikke tilbyde en færdig løsning, men sin ekspertise og hjælpe organisationen med at skabe egen unikke identitet.
Jacob Nielsen vil gerne have at webdesignere kan deres kram (håndværk), så de kan levere et design, som teknisk set er GODT WEBDESIGN, – at webdesignerne også kan skabe æstetiske designs, det går han bestemt ikke op i. Han er analytiker og ej kunstner(!)
Han leverer en service i form af nogle fakta om webdesign problematikker til verdens webdesignere idet, at han fortæller, hvad der plejer at irritere brugerne, når de surfer målbevidst efter informationer på nettet, derudover udgiver han en liste over designmæssige fejltagelser som hvis det er muligt bør undgås.
Webdesignerne taler nemlig ikke ret meget med slutbrugerne om, hvordan deres designs (websites) fungerer i praksis. Designerne taler med deres business kunder og forventer, at firmaerne kender til deres slutbrugeres behov og forventninger. Det er dog langt fra alle, der kender deres hjemmesides læsere godt nok.
Der skal tages en del designhensyn inden for det område, som jeg vil kalde brugervenligt design til folk som tilhører gruppen med ‘den laveste fællesnævner for internetbrug’ - f.eks. alle vores bedsteforældre, dvs. pensionister, som har læsebriller og en forældet computer med et K56 moden, (hvor alt loader langsomt) eller en ny bærbar, hvis default skærmopløsning gør teksten næsten ulæselig selv om skærmen er widescreen… Vi kender alle lidt til deres små og store problemer på nettet.
Jacob Nielsen taler på alle Internetbrugernes vegne og fortæller webdesignere, hvad slutbrugerne tænker, når de surfer. Han ser nemlig alle IT brugere – også mere eller mindre ubehjælpelige pensionister, som potentielle kunder hos alle store firmaer så som DSB, Ikea, Superbrugsen….
Intet firma kan tillade sig at skræmme sine hjemmesidelæsere/kunder væk p.g.a. uhensigtsmæssigt eller teknisk dårligt webdesign. Det er nemlig dårlig branding.
Eksperter har det med at skrive alle mulige steder på nettet. Det kan være svært for læserne at hold styr på hvad eksperten skriver i sine mange blogs. At abonnere på Rss feeds fra de forskellige hjemmesider er den mest almindelige måde at forsøge at følge med nyhedsstrømmen, men som læser kan man nemt midste overblikket.
Hvis du blogger på mange forskellige blogs og forums rundt om på Internettet, så kan du nu på en nem måde tilbyde dine læsere et samlet rss feed med alle dine indlæg i og dermed hjælpe dine læsere med at bevare overblikket.
Løsningen hedder Yahoo pipes. Det engelske ordet ‘pipe’ skal i denne sammenhæng forståes lidt som en tragt eller et rør som samler forskellige datakilder og gør dem til ét rss feed.
David Cooley fra http://www.cybercoder.net/ har lavet en fin instruktionsvideo om hvordan man forbinder forskellige nyhedsfeeds og smelter dem sammen til et enkelt feed i Yahoo pipes. Videoen er på engelsk og sitet Yahoo pipes findes foreløbigt kun på engelsk, men hvad gør det i denne globaliseringstid, når man har en god videotutorial, der kan afspilles igen og igen.
Man siger ofte, at et billede siger mere end 1000 ord. Tegninger og fotografier kan forenkle viden, som ellers ville være meget kompliceret at forklare med ord. Visuel kommunikation bør derfor have en væsentlig rolle i enhver virksomheds daglige virke.
Billeder kan omsætte virksomhedens kerneværdier og visioner – abstrakte ord så som innovativ, åben og rummelig – til konkrete ting, der er til at tage, føle og se på. Chefer og medarbejdere skal tegne noget mere i deres daglige arbejde. En styrkelse af deres talent for visuelle kommunikation vil også styrke den generelle kreativitet i virksomheden.
Vidensdeling via visuelle notater
Der er mange ting og megen viden, som er nonverbal og ikke er struktureret eller formuleret i ord/ tal. Denne viden kan et kreativt arbejde med skitser, tegninger og billeder være med til at lukke op for. Billeder har nemlig den styrke, at de kan indfange en bestemt oplevelse eller følelse, der kan være vanskelig at beskrive i ord. De kan også være med til at der skabes et fælles ’verdensbillede’ internt i virksomheden.
At tegne i fællesskab som en del af dialogen under et møde, er en måde at trække mere af det, vi oplever gennem vores 6 sanser ned på papir i form af visuelle notater. Notater, som man kan vende tilbage til og genoptage dialogen om på et senere tidspunkt, hvis man har brug for det. Billeder er et spændende redskaber, som kan sætte liv i en dialog på en ny måde. Brugen af visuelle notater i denne proces kan få folk på banen, som ellers ikke ville have markeret sig.
Billeder i en organisatorisk sammenhæng
Fantasi, forestilling, iagttagelser, form og struktur er visuelle elementer, der kan inddrages i processen med at formulere virksomhedens kortsigtede og langsigtede strategier. Formålet med at inddrage billeder i kommunikationen om strategier er, at billeder kan vise helheder og dermed være med til at give overblik.
Webguru Jakob Nielsen laver undersøgelser af Internetbrugernes meninger om hvad der er dårligt webdesign. Det handler om webdesign som konstant skaber irritation, når læseren søger information på Internettet. På Jakob Nielsen hjemmeside kan man se listen over ‘Top Ten Mistakes in Web Design’:
- Dårlig søgefunktion. Hvis navigationen – menu og links – på en hjemmeside ikke er god nok, så er søgefunktionen kundens livslinie til at finde de ønskede informationer.
- PDF-filer til læsning på nettet. Ingen gider læse dem, for de er ikke designet til den skærm som de vises på og kan være ret umulige at læse, scrolle og navigere i.
- Ikke at skifte farve på ’visited links’. Læseren mister orienteringen på siden og på websitet, når et link ikke skifter farve efter at man har klikket på det.
- Tekst som ikke kan skimmes. Store og massive blokke af tekst egner sig ikke til webbrug. Brug i stedet tekster med afsnit og underoverskrifter og brug punktopstillede lister til at bryde tekstfladen med, og bemærk at læseren aldrig læser det hele.
- Fast font størrelse. CSS style sheets er blevet populære og bruges til at skille informationer om teksten og dens præsentation (=den valgte typografi) fra hinanden i websitets kode. Ulempen er at CSS åbner op for muligheden for at låse fonten til en bestemt pixelstørrelse, så tekststørrelsen ikke kan ændres (forstørres) i browseren.
- Sider med dårlig synlighed i søgemaskinerne. Hver side skal betragtes som en side med unikke informationer og alle undersiderne på et website skal kunne findes med en søgemaskine som f.eks. Google.
- Alt hvad der ligner en annonce. Annoncer har bestemte formater og er derved let genkendelige. Undgå at lave faktabokse og lign. hvis design ligner annoncernes. Disse informationer vil uvægerligt blive overset, da vi alle er trætte af annoncerne.
- At bryde designkonvensioner. Følg de almindelige designkonvensioner og gør det nemt for brugeren at navigere på websitet.
- Siden åbner i et nyt vindue. Mange browsere er halvdårlige redskaber til at administrere mange åbne vinduer med. Det kan derfor være at læseren slet ikke opdager at der er åbnet et nyt vindue.
- At undlade at svare på læsernes spørgsmål. Et eksempel på et af de mest indlysende spørgsmål, som kan gøre en kunde frustreret er: hvad koster produktet? Når prisen ikke kan findes, så surfer kunden bare videre til et andet website.
Undgå ovennævnte typiske webdesignfejl på din hjemmeside, og du har store chancer for at kunne give dine læsernes en god og brugervenlig oplevelse af et website med godt webdesign.
