Birthe Havmøller


Find fyldepenen frem igen!
januar 7, 2009, 8:01 am
Gemt under: Branding, Kommunikation, Promotion, Web 2.0

I fremtiden vil vi se flere og flere virksomheder, der sender håndskrevne breve ud til deres kunder. Intimitet rører nemlig ved følelser og følelser styrker samtalen. Den individuelle samtale mellem kunden og virksomheden bliver mere og mere vigtig for virksomhederne efterhånden som de lave mere og mere specialiserede produkter og satser på flere og flere nicher i stedet for at ramme en stor bred målgruppe i et enkelt land. En lille niche-målgruppe på verdensplan er nemlig ofte meget større end en bred målgruppe i Danmark eller for den sags skyld i Tyskland.

Et godt redskab til at nå ud med sit budskab til en niche-målgruppe er at arbejde med viral marketing og appelere til word-of-mouth dvs. en engageret og indsigtsfuld omtale af virksomhedens idéer og produkter blandt folk, der har interesse for virksomhedens produkter. I den forbindelse er troværdighed organisationens største imaterielle værdi.

Virksomheder, der ikke allerede nu bruger “social media” som f.eks. blogs, microblogging, facebook, Youtube og lignende sociale netværk som en vej til at gå i dialog med deres kunder/fans, må helre se at få fingeren ud i 2009. Det er nemlig her, de kan finde ud af hvor micro-trendene inden for deres kundeskare er på vej hen.

De sociale netværk vil i en nær fremtid udvikle sig til mere specialiserede netværk – interesse netværk, faglige netværk på B2B-plan, hobby netværk, lokale netværk og internationale netværk for blot at nævne nogle af de mest oplagte. Det er nemlig ikke tilfredsstillende og temmelig besværligt at vedligeholde kontakten til et stort miskmask af alle mulige slags venner og kontakter på facebook. Intimiteten daler også når man som brugerne skal lægge bånd på sig selv, fordi ens “mor” eller chefen er med i gruppen af venner.

Styrk intimiteten i din dagligdag. Find fyldepennen frem og skriv et rigtig (kæreste)brev.



Gratis bøger på caféerne i Århus
maj 29, 2008, 11:08 am
Gemt under: Branding, Gratis bøger, Strategi | Tags:

Forlaget Siesta er med i et kulturprojekt, hvor de stiller bøger gratis til rådighed for café gæsterne på Smagløs, Englen, Ziggy (Tordenskjoldsgade), Stiften og Under Masken i Århus. Man kan endda tage bøgerne med hjem. Er det vidensdeling eller et mediestunt? Under alle omstændigheder så lyder det som et godt tilbud til alle byens bogorme.



Publicer et fælles Rss feed for alle dine blogs
oktober 25, 2007, 11:16 am
Gemt under: Branding, Informationer til folket, Online PR, Strategi

Eksperter har det med at skrive alle mulige steder på nettet. Det kan være svært for læserne at hold styr på hvad eksperten skriver i sine mange blogs. At abonnere på Rss feeds fra de forskellige hjemmesider er den mest almindelige måde at forsøge at følge med nyhedsstrømmen, men som læser kan man nemt midste overblikket.

Hvis du blogger på mange forskellige blogs og forums rundt om på Internettet, så kan du nu på en nem måde tilbyde dine læsere et samlet rss feed med alle dine indlæg i og dermed hjælpe dine læsere med at bevare overblikket.

Løsningen hedder Yahoo pipes. Det engelske ordet  ‘pipe’ skal i denne sammenhæng forståes lidt som en tragt eller et rør som samler forskellige datakilder og gør dem til ét rss feed.

David Cooley  fra http://www.cybercoder.net/ har lavet en fin instruktionsvideo om hvordan man forbinder forskellige nyhedsfeeds og smelter dem sammen til et enkelt feed i Yahoo pipes. Videoen er på engelsk og sitet Yahoo pipes findes foreløbigt kun på engelsk, men hvad gør det i denne globaliseringstid, når man har en god videotutorial, der kan afspilles igen og igen.



Danmarks største reklame
august 7, 2007, 7:19 am
Gemt under: Branding, Informationer til folket, Kulturprojekt, Promotion

outsize_kunstreklame.jpgI de sidste par weekender har man kunnet se Danmarks største reklame på engen i Odense. Det er kunstgruppen Outsize som gjorde reklame for deres seneste kunstprojekt. Et kunstprojekt med store billeder tegnet direkte på græsset. Kunstværkerne kunne opleves som hvide kridt streger rundt om på 4 græsplæner i Odense, men for at få rigtig overblik over værkerne, så skulle de ses ovenfra og publikum kunne købe billetter en helikoptertur over byen.

For at få det fulde udbytte af kunstreklamen så skal man i sagens natur også op i luften og det har TV2/Fyn været. Reklamen var malet med kridtekalk, som stregerne på en fodboldbane. Den viser en helikopter og Outsizes logo.

Kunsten bryder grænser, går foran og reklamebranchen følger efter og bruger de gode idéer. Det skulle ikke undre mig om kunstevent bliver starten på landskabsreklamer ved lufthavnene landet over.



Iværk07
juli 8, 2007, 8:16 am
Gemt under: Promotion, Strategi

Iværk07 holder rådgivningsmesse for iværksættere d. 14-15 september i Forum i København. Her kan man bl.a. få gratis rådgivning af Martin Thorborg, manden bag Amino.dk og Spamfighter.com.

Martin Thorborg arbejder ihærdigt for at lette livet for danske iværksættere. I 2006 udgav han e-bogen ‘E-Pusher’ om hvordan man lægger den bedste strategi for sin e-handelsbutik. Fra hans hjemmeside kan man downloade en light version af bogen. Den har jeg læst og kan på de varmeste anbefale ‘E-Pusher Light’ . Den ligger fint i tråd med de nyeste teorier om online markedsføring og giver et godt overblik over principper og problematikker ved salg på Internettet.