Birthe Havmøller


Foto af Birthe Havmøller
oktober 22, 2008, 9:36 am
Gemt under: Fotografi | Tags:

© Birthe Havmøller

Glyptoteket  af Birthe Havmøller, oktober 2008



Det er let at fotografere
februar 27, 2008, 2:39 pm
Gemt under: Branding, Fotografi, Visuel kommunikation | Tags: ,

Det er let at fotografere, bare vend kameraet i den rigtige retning og tryk på knappen, så klarer kameraet resten. Men dine billeder bliver meget bedre hvis du går i gang med at komponere billederne før du tager billedet.

Billeder taler til følelser. Tekst taler til fornuft og tanke. Med billeder kan du formidle budskaber meget hurtigere end med tekst. Billeder bruges derfor ofte som blikfang af reklamebranchen.

Gode billeder er udtryksfulde, de har et enkelt interessant motiv og et udtryk af nærvær. Der udover skal det tekniske selvfølgelig være i orden. Om fotografierne er dokumentariske eller fri naturalistisk fantasi (manipuleret i Photoshop) afhænger af i hvilken sammenhæng, de skal bruges. Der hersker et kodeks for billedjournalister og et andet for mode- og livsstilsfotografer.

foto af Birthe Havmøller

Vi lever i en såkaldt ”oplevelsesøkonomi”, hvor billeder bruges til visuelle at give os læsere af Internettet eller det trykte (reklame-) magasin en følelsesmæssig oplevelse. Der er meget større fokus på formidling af følelser end fakta gennem fotografiet. Fotografier som viser mange fakta – 100 nye biler på en parkeringsplads eller foredragsholderen langt nede i den ene ende af auditoriet – vil de fleste mennesker finde uinteressante. Vi har ganske enkelt set for mange af den slags informative billeder og synes, at billeder der på denne måde giver os overblik over situationen ikke taler til vores følelser. Det er meget mere spændende at se billeder af en fotograf, som tør lægge sin egen holdning ind i billederne og gå tæt på sit motiv.

En af de ting som en god fotograf gør, når han/hun komponerer billedet i søgerfeltet er at ”fjerne”/styre uden om alle uvedkommende ting, så det personlige motiv som fotografen har udvalgt kommer til at fremstå enkelt og klart. Dette gør fotografen ved at bevæge sig rundt i forhold til sit motiv og finde en god billedvinkel, således at f.eks. forstyrrende detaljer i baggrunden forsvinder ud af kameraets billedvinkel.

Jo enklere billedets hovedmotiv er jo mere velegnet er billedet til bruges på en hjemmeside. På Internettet bruges fotografier nemlig ofte som illustrationer i relativt små formater. Bevidst brug af billeder på en hjemmeside kræver, at man gør sig nogle tanker om hvilken strategi man vil lægge for sitets visuelle budskab og hvordan man vil udnytte de subtile detaljer, som er fotografiets force, så man fører læserne ind i en rigtig god følelsesmæssig ramme.



Bordtennis i fri luft
februar 27, 2008, 2:35 pm
Gemt under: Birthe Havmøller, Fotografi | Tags:

Foto af Birthe Havmøller

Foto af Birthe Havmøller



Kortlæg dine billeder med geografisk placering af Picasa Webalbum
november 21, 2007, 7:23 pm
Gemt under: Fotografi, Informationer til folket, Tags, Visuel kommunikation

Picasa geografisk placering
Med den seneste opdatering af det gratis billedgalleri Picasa Webalbum, som er til rådighed for alle, der har en Google webmail (etnavn@gmail.com) har billedgalleriet fået en ny funktion: Geografisk placering af billederne.

Nu kan du skabe overblik ved at markere, hvor dine billeder er taget på et online landkort. Denne funktion åbner op for spændende muligheder, hvis temaet for dit billedgalleri ellers kan styrkes ved en kortlægning. Hvis alle dine billeder er fra samme geografiske lokalitet – f.eks. din adresse – så virker denne funktion måske lidt overflødig. I mit private album, som handler om forsteninger er det derimod interessant for læserne at vide, hvor stenen er fundet.

Som virksomhed eller kulturel organisation er gratis-funktioner som denne kun anvendelig til intern brug, men den er dog ganske funktionel, da der er tale om en meget intuitiv og brugervenlig funktion. En god visualisering af facts som tidligere måske bare var intetsigende oplysninger.

Med opdateringen lover Google også at billeder, som er markeret som offentligt tilgængelige, nu kan findes med Googles billedsøgning, hvilket ikke var tilfældet tidligere. Indexeringen sker via “tags” – søgeord – som tilføjes til de enkelte billeder.



Rønnen i Asken
august 11, 2007, 5:56 am
Gemt under: Fotografi, Kulturprojekt

ask.jpg

Titel: Rønnen i Asken

Asken voksede og blev med tiden hul og gammel af ælde. I faldt et frø og en røn den voksede op. Asken var sejlivet og fortsatte med at vokse. Carl von Linné så det forunderlige sammengroede træ og lavede et notat om det i sin rejsedagbog fra 1741. I dag kalder svenskerne træet for Linnés ask.

‘Rønnen i Asken’ er mit bidrag til Manifest07s 2. udstillingsdag.



Land Art
august 10, 2007, 9:48 am
Gemt under: Fotografi, Kulturprojekt

landart_web.jpg

Titel: Land Art

Her er mit udstillingsbillede til Manifest07 dag 1.

I en tid med debat om global opvarmning, klimaændringer, dyr og planter som uddør og regnskoven som bliver fældet sætter jeg fokus på menneskets forhold til naturen og vores opfattelse af naturen.

Billedet er mit poetiske, feminine, bløde udsagn om, at vi skal passe noget bedre på vores Jord og det der lever på den.



Landskabsfotografi 2007
juli 15, 2007, 11:07 am
Gemt under: Digital kunst, Fotografi

Jeg vil her præsentere to fotografer som færdes i naturen og giver deres bud på danske landskaber i 2007. Christian Nolle og Mogens Ulderup er begge optaget af, hvordan vi præger landskabet.

cnolle.jpgChristian Nolle er igang med fotoprojektet ‘Fra Muld til Beton’ om konstruktionen af Søften–Skødstrup motorvej, som i øjeblikket er under opførsel i Jylland, lidt nord for Århus. Det første spadestik blev taget i maj 2005, og det er forventet at hele projektet står færdig i efteråret 2009.  Han opdaterer løbende sin hjemmeside med nye billeder fra motervejen. 

mogensulderup.jpgMogens Ulderup præsenterer en portfolio på sin hjemmeside med billeder af sine subjektive iagtagelser af de successive, topografiske forandringer omkring opbygningen af golfbanen Royal Copenhagen Golf Center i Ørestaden 2005-2009.

Begge fotograferne laver meget personlige og uformelle landskaber i forandring.
 



Nonverbal kommunikation
juli 15, 2007, 10:18 am
Gemt under: Branding, Fotografi, Kommunikation, Strategi

Vi lever i en kultur, hvor kommunikation ofte forstås som direkte kommunikation i form af tale eller skrift. Den indirekte nonverbale kommunikation taler ofte stærkere til vores følelser end mange ord. Her spiller fotografiet en stor rolle. Fotografiet kan sige mere end tusind ord, hvis det vel at mærke drejer sig om et godt foto.

Fotografer er kreative mennesker som har en stor sans for det nonverbale udtryk. De arbejder for at skabe billeder, som taler til vores følelser og vækker vores nysgerrighed. Brug altid professionelle billeder, når du skal skabe en visuel identitet for din virksomhed. Ved briefing af fotografen skal du fortæl, hvad billedet skal udtrykke og hvilken genre af fotografier, du tror bedst vil passe til dit image og dine produkter.

En fotografopgave, som er formuleret så åbent som muligt, er meget mere inspirerende for fotografen end en opgave, hvor motivet på forhånd er bestemt ned til mindste detalje. Det nonverbale billedsprog brugt i forbindelse med strategisk branding af en virksomhed handler nemlig om meget mere end de ting, som motivet består af. Det drejer som at skabe billeder som bliver husket.



Maggie Taylor, en eventyrfortæller
juni 5, 2007, 1:39 pm
Gemt under: Digital kunst, Fotografi

Surrealisternes tid er ikke helt forbi. Se Maggie Taylors underfundige fotografiske eventyr. Hun designer sine billeder af digetale fotografier, scannede billedelementer og tegninger. Maggie og hendes mand Jerry Uelsmann har begge igennem mange år arbejdet på at forløse vores opfattelse af fotografiet & kameraet som et dokumentarisk redskab snarer end et kreativ redskab igennem en endeløs strøm af arketypiske drømmebilleder.



Flickr billeder og Creative Commons
juni 3, 2007, 8:46 am
Gemt under: Fotografi, Informationer til folket

Jeg vil lige følge op på mit indlæg om copyrigt og copyleft med et eksempel på et site, hvor man kan se Creative Commons brugt i praksis: Flickr.com er en billedportal/ billeddatabase, hvor alle kan får gratis serverplads og dele sine billeder med tusinder af andre Flickrbrugere. Her kan du se hvordan Creative Commons bruges på billederne i databasen.



Picasa webalbum
maj 28, 2007, 7:36 am
Gemt under: Fotografi, Webgalleri

Jeg har sat Googles gratis webgalleriservice – pendanten til Yahoo’s Flickr.com – under lup. Det er en service som udelukkende retter sig imod dem som har en Gmail-konto.

Når man vil oprette sig et webgalleri via sin Gmail-konto, bliver man guidet til at downloade og installere billedredigeringsprogrammet Picasa2, som derefter fungerer som FTP-program for  billedgalleriet “Mine billeder”. Det gik nemt og smertefrit at oprette et webgalleri og oploade nogle billeder. – Design og brugervenligheden er i orden, men problemet kommer, når man så synes, at resten af verden skal ha’ glæde af billederne. Her stopper legen nemlig. Billederne i “mit offentlige  galleri” indexeres  ikke af Google.

Ja, du læste rigtigt. En søgning med Googles efter mit nye webgalleri giver dette svar: “Din søgning – http://picasaweb.google.com/havmoeller – matchede ikke nogen dokumenter.”

Besøg http://picasaweb.google.com/havmoeller, hvis du er blevet nysgerrig.