I fremtiden vil vi se flere og flere virksomheder, der sender håndskrevne breve ud til deres kunder. Intimitet rører nemlig ved følelser og følelser styrker samtalen. Den individuelle samtale mellem kunden og virksomheden bliver mere og mere vigtig for virksomhederne efterhånden som de lave mere og mere specialiserede produkter og satser på flere og flere nicher i stedet for at ramme en stor bred målgruppe i et enkelt land. En lille niche-målgruppe på verdensplan er nemlig ofte meget større end en bred målgruppe i Danmark eller for den sags skyld i Tyskland.
Et godt redskab til at nå ud med sit budskab til en niche-målgruppe er at arbejde med viral marketing og appelere til word-of-mouth dvs. en engageret og indsigtsfuld omtale af virksomhedens idéer og produkter blandt folk, der har interesse for virksomhedens produkter. I den forbindelse er troværdighed organisationens største imaterielle værdi.
Virksomheder, der ikke allerede nu bruger “social media” som f.eks. blogs, microblogging, facebook, Youtube og lignende sociale netværk som en vej til at gå i dialog med deres kunder/fans, må helre se at få fingeren ud i 2009. Det er nemlig her, de kan finde ud af hvor micro-trendene inden for deres kundeskare er på vej hen.
De sociale netværk vil i en nær fremtid udvikle sig til mere specialiserede netværk – interesse netværk, faglige netværk på B2B-plan, hobby netværk, lokale netværk og internationale netværk for blot at nævne nogle af de mest oplagte. Det er nemlig ikke tilfredsstillende og temmelig besværligt at vedligeholde kontakten til et stort miskmask af alle mulige slags venner og kontakter på facebook. Intimiteten daler også når man som brugerne skal lægge bånd på sig selv, fordi ens “mor” eller chefen er med i gruppen af venner.
Styrk intimiteten i din dagligdag. Find fyldepennen frem og skriv et rigtig (kæreste)brev.
Jeg har fået mig en profil på facebook.com og har dermed udvidet mit virtuelle privatliv. Jeg har fået en masse facebookvenner og et nyt socialt netværk. Det er det gode ved facebook, men der er en bagside, for nu er mit privatliv blevet online og offentligt. Jeg har bevæget mig fra den velkendte privatsfære, hvor jeg mødtes ansigt til ansigt med mine venner ud i offentligheden på Internettet. Hvad jeg siger til mine venner er ikke længere noget privat for facebook lytter med og laver en log over alt hvad jeg gør. Facebook har også været så listige, at de har sikret sig, at jeg har afskrevet mig min copyright til alle de billeder, som jeg uploader til min profil, da jeg oprettede mig min profil.
Jeg tænker mig om en ekstra gang
før jeg uploader billeder til min side på facebook. Jeg vil også til en hver tid sørge for at det aldrig er en 1:1 kopi af mine originalbilleder, som jeg uploader. Jeg resizer billederne og gør filerne så små, at de ikke er ret meget værd som digitale filer i den virkelige verden uden for Internettet. Facebook har nemlig lov til at sælge alle de data, som de har om mig, billeder, telefonnummer, shoppingmønster m.v. videre til 3. mand. Kristian Levring Madsen har skrevet en fin artikel: “Dit liv er i Facebooks hænder” på K-forum. Her kan du læse mere om vores manglende juridiske rettigheder hos Facebook.
Når vi ved hvem vi leger med – at facebook er en af “de slemme drenge” over for alle brugere, – så kan vi tage vores personlige forholdsregler og arbejde på at lære, hvordan man opfører sig et sted, som man egentlig ved første øjekast troede var “privat”, men som egentlig er offentlig.
Branding og PR på facebook
På internationalt plan har facebook nu over 100 millioner brugere. Her i Danmark nærmer facebook sig en million brugere. Facebooks er både en succes som et socialt netværk og som et reklamemedie. Selv om jeg hygger mig med at microblogge med mine facebookvenner, så vil jeg altid ha’ en tanke i baghovedet om, hvordan jeg kan udnytte facebooks som et PRmedie – både som medie for PR og branding af mine faglige projekter og til at brande mig selv.
Gemt under: Branding, Strategi | Tags: Christian Stadil, Company Karma, Steen Hildebrandt
I bogen “Company Karma” cirkulerer professor Steen Hildebrandt og Hummels Christian Stadil i gennem en række samtaler om emner der berører begrebet karma for virksomheder. De opfordrer til, at virksomhedsledere altid handler positivt og tager ansvar for deres omgivelser. Alle handlinger og tanker bevæger sig ud i cirkler som en dråbe i vandet fra virksomheden, der dermed er med til at berøre sine nære og efterhånden også fjernere omgivelser. Begrebet karma handler om at handlinger har konsekvenser, handlinger som sætter spor og det at en handling som “sendes ud i verden” i sidste ende (måske) vender tilbage til én.
Karma er et mindset for virksomheden, lederen medarbejderne og individet, der sættes fokus på det meningsfyldte arbejde, den meningsfulde hverdag. Et mindset, der gerne skal være med et positivt “fortegn”. God Company Karma skabes af virksomheden og alle dens medarbejdere i fællesskab.
Historiefortællingen (story telling) både den interne og den eksterne er et vigtigt redskab til videreformidling af virksomhedens kultur og den fælles bevidsthed i virksomheden. En fælles bevidsthed som kan sammenfattes i firmaets omgangstone, værdisæt, historie/bagkatalog og medarbejder ressourcer/potentiale. Den eksterne historie, som marketing fortæller, skal i følge Christian Stadil ramme forbrugeren i maven og hjertet og skabe en tiltrækningen, der sker på et ubevidst plan – ligesom forelskelsen. Han forbinder dermed karmabegrebet med et emotional selling point, som taler til sanserne og tilfører forbrugeren værdi og glæde.
En forældet virksomhedsstruktur og manglende åbenhed hos ledere kan give dårlig karma og resultatet er at virksomheden ikke udnytter sit udviklingspotentiale fuldt ud og ikke har i tilstrækkelig er åben over for kreativitet. Christian Stadil og Steen Hildebrand taler også om at vækst skal respektere liv og ikke bare have et kortsigtet økonomisk sigte. Kvantitativ kortsigtet økonomisk tænkning er et tankemønster ~ en indlært vane som er meget fremherskende i verden. Den er problematisk i forhold til det mere langsigtet perspektiv som begrebet karma lægger op til og i forhold til fremtidens nye etiske forbrugere. Karma kan ændres ved at man bryder sine vaner, tager sig tid til stilhed (meditation) og eftertanke i en trav hverdag, er bevidst om at skabe positivitet om sig og at man er åben over for “de gode tilfældigheder”, synkronisitet imellem mennesker som kan føre til møder, hvor der er hjertekontakt og mulighed for nytænkning.
Company Karma
af Steen Hildebrandt og Christian Stadil
Børsens Forlag,2007
ISBN 978-87-76664-253-2
Forlaget Siesta er med i et kulturprojekt, hvor de stiller bøger gratis til rådighed for café gæsterne på Smagløs, Englen, Ziggy (Tordenskjoldsgade), Stiften og Under Masken i Århus. Man kan endda tage bøgerne med hjem. Er det vidensdeling eller et mediestunt? Under alle omstændigheder så lyder det som et godt tilbud til alle byens bogorme.
Efter 20-30 år med en bølge af alternative teorier om menneskets krop, psyke og spiritualitet er folkene bag brandingteorierne nu nået frem til at skabe begrebet “holistisk branding”. Brandingeksperter og reklamefolk er begyndt at designe produkter og brandoplevelser, så der kommunikeres til alle forbrugernes sanser. Lugt-, lyd-, føle-, syns- og høresans skal aktiveres og der arbejdes målrettet imod at styre forbrugeren via designede sanseoplevelser. Forbrugeren styres hen imod en følelse af at føle sig hjemme og godt tilpas, da subtile fornemmelser af velvære øger hendes engagement og købelyst.
Brandskaberne arbejder på at skabe designede helhedsoplevelser, som forbrugerne kan tage til sig og frydes over med alle 5 sanserne. Reklamefolkene søger bl.a. inspiration fra religionerne og arbejder målbevidst på at skabe/designe ritualer for forbrugeren. Brandritualer som f.eks. sikrer os forbrugere i vores valg af at læser mails som det første om morgenen og det sidste om aftenen med et stykke brandet software fra f.eks. Microsoft, Google eller Hotmail. Jeg har dog endnu ikke hørt at et stykke software leveres med en speciel duftoplevelse, men vi kender alle softwarelydene, jinglerne og de forskellige digitale stemmer.
Gemt under: Birthe Havmøller, Branding, Design, Visuel kommunikation | Tags: æstetik, Erhvervslivet
Den moderne virksomhed er fuldt opmærksom på, at de ikke kan overlade æstetikken helt til sig selv. Den skal være der som en behagelig tone, der gennemsyrer alt fra virksomhedens dokumenter til bygninger, arkitektur, indretning og omgangstone. En væsentlig del af virksomhedens æstetik viser sig i dens billeder og fortællinger.
De æstetiske virkemidler er en grundlæggende del af virksomhedens kommunikation. Man lægger ikke specielt mærke til æstetikken. Den er der bare. Og det virker! Æstetikken virker, fordi den pirrer vores sanser. Ikke bare øjnene og følesansen, men også ganen og ørerne. Det er nydelse som motiverer – til tillid/goodwill/køb og ønsket om mere…
Der skal et stykke koncentreret designarbejde til at vedligeholde den æstetiske oplevelse af en virksomhed for vi har alle fra tid til anden lyst til at bevæge os igennem nye rum og nye få nye æstetiske oplevelser ind i vores liv. Vi inspireres af den fornyelse, som de forskellige trends giver os.
Den moderne virksomhed arbejder bevidst billeder på et højet plan for at holde vores opmærksomhed fangen. Den arbejder med at omsætte meget abstrakte værdisæt til konkrete billeder og fortællinger. Med billeder gør de det uhåndgribelige synligt. De taler også til vores følelser for et billede siger mere end 1000 ord. De arbejder på at give deres budskab udtryk, så det gør indtryk. Et indtryk som fanger, fastholder og fortryller modtageren. Tænk bare på hvor længe kirkekunsten har kunnet få folk til at valfarte til de gamle kirker i Rom. De kirkemalerier blev i sin tid bestilt af en organisation, som havde en sjælden sans for arkitektur og kunst. Kirkemalerierne i Rom er stadigvæk meget vedkommende og er stort set blevet til brugskunst i dag. De bliver i hvert fald reproduceret i lange baner på postkort, plakater og T-shirt. Den hyppighed hvormed et kunstværk reproduceres er vel det, der gør, at der ikke er unikt kunstværk, men masseproduceret brugskunst.
I dette eksempel med kirkekunsten er der selvfølgelig også forskel på det materiale og den størrelse som originalen (=demoen) har i forhold til hvordan de efterfølgende brugskunst-eksemplarer er lavet. Men det kan man vel bare kalde for produktudvikling.
Den katolske kirke er om nogen også en organisation som har holdt fast i sine historier! Og bliver ved med at fortælle dem igen og igen.
Gemt under: Branding, Design, Strategi | Tags: differentieret logo, Jesper Kunde, Unik nu...eller aldrig
Når brand’et vokser med mange forskellige produktlinier, så er det nødvendigt at differentiere brand’ets logo. Hver enkelt produktlinie vil stå stærkere med et individuelt logo, der fungerer som et sub-brand med egen specielle målgruppe. Der kan læses mere om denne brandingstrategi i Jesper Kundes bog ‘Unik nu … eller aldrig’, hvor Kunde fortæller, hvordan brand’et styrer virksomheden i den nye oplevelsesorienterede værdiøkonomi.
Personligt logo
Hos Innovation Lab, Århus, fører man ovennævnte brandingstrategi ud i helt nye ekstremer. Mads Thimmer, medstifter af Innovation Lab, fortæller i en avisnotits, at virksomhedens (videns)medarbejdere i år er blevet udstyret med individuelt logo og egen blog. Medarbejderne brandes på personlighed, viden og kompetencer. Denne strategi er en del af innovation Labs arbejde med at afprøve forskellige arbejdsmiljøer. Den enkelte medarbejders fysiske arbejdsmiljø er også helt op til den enkelte, som har fået en pose penge til totalt at nyindrette sit kontor efter egen smag og strategi for sit personlige brand.
Se hvem der arbejder hos Innovation Lab:
http://www.innovationlab.net/da/labagents
Gemt under: Branding, Fotografi, Visuel kommunikation | Tags: Fotografiets force, komposition
Det er let at fotografere, bare vend kameraet i den rigtige retning og tryk på knappen, så klarer kameraet resten. Men dine billeder bliver meget bedre hvis du går i gang med at komponere billederne før du tager billedet.
Billeder taler til følelser. Tekst taler til fornuft og tanke. Med billeder kan du formidle budskaber meget hurtigere end med tekst. Billeder bruges derfor ofte som blikfang af reklamebranchen.
Gode billeder er udtryksfulde, de har et enkelt interessant motiv og et udtryk af nærvær. Der udover skal det tekniske selvfølgelig være i orden. Om fotografierne er dokumentariske eller fri naturalistisk fantasi (manipuleret i Photoshop) afhænger af i hvilken sammenhæng, de skal bruges. Der hersker et kodeks for billedjournalister og et andet for mode- og livsstilsfotografer.
Vi lever i en såkaldt ”oplevelsesøkonomi”, hvor billeder bruges til visuelle at give os læsere af Internettet eller det trykte (reklame-) magasin en følelsesmæssig oplevelse. Der er meget større fokus på formidling af følelser end fakta gennem fotografiet. Fotografier som viser mange fakta – 100 nye biler på en parkeringsplads eller foredragsholderen langt nede i den ene ende af auditoriet – vil de fleste mennesker finde uinteressante. Vi har ganske enkelt set for mange af den slags informative billeder og synes, at billeder der på denne måde giver os overblik over situationen ikke taler til vores følelser. Det er meget mere spændende at se billeder af en fotograf, som tør lægge sin egen holdning ind i billederne og gå tæt på sit motiv.
En af de ting som en god fotograf gør, når han/hun komponerer billedet i søgerfeltet er at ”fjerne”/styre uden om alle uvedkommende ting, så det personlige motiv som fotografen har udvalgt kommer til at fremstå enkelt og klart. Dette gør fotografen ved at bevæge sig rundt i forhold til sit motiv og finde en god billedvinkel, således at f.eks. forstyrrende detaljer i baggrunden forsvinder ud af kameraets billedvinkel.
Jo enklere billedets hovedmotiv er jo mere velegnet er billedet til bruges på en hjemmeside. På Internettet bruges fotografier nemlig ofte som illustrationer i relativt små formater. Bevidst brug af billeder på en hjemmeside kræver, at man gør sig nogle tanker om hvilken strategi man vil lægge for sitets visuelle budskab og hvordan man vil udnytte de subtile detaljer, som er fotografiets force, så man fører læserne ind i en rigtig god følelsesmæssig ramme.
Det er blevet mere og mere almindeligt at lancere en hjemmeside eller et produktsite med et engelsk navn – tænk bare på TDCs relancering (og omdøbning) af TDC Kabel TV til “YouSee”. Domæennavne bliver også mere og mere kreative. Der er i hvert fald et element af kreativ stavning - modsat retstavning mere i traditionel forstand.
Tænk på engelske ord som f.eks. “two” eller “to” som bliver til “2″ eller det danske “for” som bliver til “4″. Eksempelvis bliver “a” også ofte ændret til ikonet “@” og brugt i sammenhænge, hvor der bestemt ikke er tale om en emailadresse – f.eks. Fem@il, som er et produktnavn i form af titlen på en bog udgivet på Aschehoug i 2000. Det er altså blevet almindeligt at bryde ordet op i to dele med et tegn imellem. Et eksempel på denne trend er det populære social bookmarking site http://del.icio.us/ som består af subdomænet del og domænet icio.us skrevet sammen så vi læser det som et ord: deliciuos, godt, dejligt, velsmagende.
I vores moderne internationale/ globaliserede samfund kan der være gode argumenter for at vælge et engelsk klingende navn til en nye hjemmeside. Det cool og kan bruges internationalt. På bloggen Bobstumpel.blogspot.com er der en artikel “BRANDING 2.0 – Domain extension morphologies“, som giver mange eksempler på kreativ og fonetisk stavning af domænenavne. Her kan du hente inspiration til dit nye domænenavn.
Jeg formoder, at en af grundene til, at der er så mange som foretrækker at stave firmanavne, produktnavne og domænenavne på en kreativ måde er, at det kan være meget svært at få registreret ét almindeligt ord som et trademark (dvs. navn med mærket ®). At få registreret slogans i form af hele sætninger som beskyttede slogans lader dog ikke til at være helt så besværligt – vi kender i hvert fald utallige eksempler. “I am loving it” fra McDonald eller “Connceting people” som er Nokias slogan og mange flere… Dette faktum kan man forundres over. ER det virkelig OK, at firmaer på denne måde kan tage patent på helt almindelige ord og sætninger?!!
Hvis du vil ha’ fingeren på pulsen med de seneste designtrends på Internettet så besøg bloggen “Everything 2.0” som er et meget omfattende index over Web 2.0 firmaer. Her kan du se det ene screendump efter det andet af Web 2.0 websites og bag posttitlen ligger der et skjult link til det pågældende website, hvis du får lyst til at se nærmere på designet. Everything 2.0 har indexeret over 6000 firmaer, så her er der mange muligheder for at finde inspiration til løsning af din næste designopgave eller til et redesign af din nuværende hjemmeside.
Er den naturlige efterfølger af Web 2.0, det nuværende Internet. En del af 3.0 er det semantiske web, den store hypertekstdrøm om, at alt er forbundet på kryds og tværs. Hypertekst er links, der som oftest er manuelt lavede, men i visionen om semantiske web er hele Internettet en mega database, hvor alt, tekst, billeder, video, lyd, animationer osv. er indexeret. Det er bibliotekarens ultimative drøm om hurtigt svar på ethvert spørgsmål, for os andre er det nok snarere en skrækvision om overinformation. I vores travle hverdag har vi slet ikke tid til at vide alt. Vi ønsker bare ét enkelt rigtigt svar her og nu.
I visionen for Web 3.0 indgår da også den intelligente computer, der kan læse og forstå. Den tænker selv og kommunikerer på vores vegne med køleskab, TV, bil, røgalarm, dykkerudstyr og alle andre ting med en chip i.
Computerdata om dig og mig vil blive sammenkørt og registreret i forhold til, hvor vi er geografisk set. Hvis jeg en gang i fremtiden ikke kan huske, hvor jeg lige har været, så tjekker jeg bare mine virtuelle fodspor i Google Earth på min lommecomputer.
Mængden af data, som kan indsamles om dig og mig, bliver større dag for dag. Samtidig vokser computerkraften til at analysere disse data, så datamønstre bliver til praktisk viden. Marketingfolk udnytter allerede viden om, hvad du køber på nettet, til at lokke dig med endnu flere nye tilbud.
Fremtidsforskernes beskrivelse af Web 3.0 er ofte ret teknocentriske visioner – vi skal have Internettet ud i det ydre rum og sende data frem og tilbage i lysstråler. Og jeg får det indtryk, at nørderne holder ikke med at rode med computere før, de har fundet nogle alien-nørder at chatte med i den anden ende af Mælkevejen. Vi (for)brugere har dog brug for en mere brugercentrisk og jordnær vision, som sætter vores behov i centrum. Det ville åbne op for en mere vedkommende branding af 3.0, og få flere til aktivt at melde os ind i en interessegruppe for Web 3.0 og stille krav til produktet og den etik, der hersker på Internettet. Jeg mener f.eks. at det er rimeligt, at jeg har rettighederne til alle de data, der kan og vil blive registreres om mig, så jeg selv kan bestemme, hvilke firmaer og online services, der skal have adgang til dem.
Ind i mellem skal man højt op for at få det store overblik over tegningen.
Steve og Karen Alexander fra England fotograferer korncirkler eller temporary temples (midlertidige templer) som de kalder dem. Det er samtidig navnet på deres website, hvor man kan se en fin samling med luftfotos af de nyeste korncirkler fra Sydengland.
Korncirklerne er rene i linierne. Enkle symboler og mange af dem kan bruges som inspiration for design af logoer. Ved logodesign er det enkelthed som er det ultimative mål, for et symbol er nemmest at huske jo enklere det er. Og vi vil jo alle gerne have folk til at huske vores logo.
