Arkiveret i: Birthe Havmøller
På vegne af byens kunstnere + andre kreative folk har jeg (som forandringsagent, maj 2010) været med til at nytænke byens værkstedsfuntioner på Godsbanen. Her er de forslag til værksteder, som vi gav Kulturforvaltningen i vores høringssvar om indholdet af værkstedsfunktionerne på Godsbanen:
Vision for værkstedsfunktionerne på Godsbanen
1 Multimediewebcafe (ITværksted til redigering af tekst, billeder, multimedieproduktioner og websites)
2 Grafisk kopi og print (tryksager, bøger, plakater)
3 Fotografi- og grafikværksted (fotografi, fotokunst og grafik i samarbejde med FotoGrafisk Værksted)
4 Formgivning, design og skulptur (keramik, gipseri og støbning) + Udendørsfacilitet: rakubrænding
5 Træ- og snedkerværksted (skulptur, snedkeri, møbeldesign, m.v.) + Udendørsfacilitet: huggegård til træarbejder og stenhugning
6 Metalværksted (design, skulptur og udvikling af prototyper )
7 Montagehal (hal der udlejes til produktion af større installationer, scenografier, m.v.)
8 Tekstil- og serigrafiværksted (indfarvning, print på tekstiler, serigrafisk arbejde og samt andre materialer).
9 Systue (kostumeproduktion, tøjdesign)
10 Projektpladser (kontorpladser og værkstedspladser til udlejning)
11 Kunstnerværksteder (værkstedsrum til udlejning)
12 Stort workshoplokale/konferencesal (som kan rumme 100 mennesker siddende ved borde).
At lave et et flagskibsværksted kræver mod
Vi (forandringsagenterne i gruppe 3) har understreget at vi mener, at kommunen skal satse på at gøre et af værkstederne til et unikt værksted på landsplan. Et ‘flagskib’, som kan markere sig internationalt og være med til at trække kunstfaglige ressourcer til Århus.
Vi pegede på to skarpe kandidater, der kan udvikles til ‘flagskib’ på Godsbanen. A) Fotografi- og grafikværksted i gennem et nært samarbejde med FotoGrafisk værksted, Højbjerg. Her tænker vi på et værksted, hvor der arbejds med de håndlavede udstillingsbilleder, fotogravurer og fotografier som fine art inkjet print. FotoGrafisk værksted har allerede stor know how og en lang række internationale kontakter.
B) Tekstil- og serigrafiværksted i gennem et samarbejde med designerne i Århus. Her tænker vi på et værksted med den nyeste teknologi: computerstyret TDC væv, digital tekstilprinter til print af metervarer, lasercutter til udstansning af tekstiler, folier og plast. Tekstildesignerne vil gerne være faste kunder og være med til ‘at betale gildet’.
HUSETs værksteder lukkes…
Som billedkunstner Peter Martin Larsen har bemærket i sit debatindlæg ‘Utopia i 11.te time på Godsbanen’ offentliggjort på Godsbanen’s side på Facebook, så er det ikke lykkedes for byens kreative folk at overbevise kulturforvaltningen om at der skal nytænkes på Godsbanen. Det forslag, som byrådet har vedtaget ligger meget tæt op ad kommunens 5-6 år gamle kulturforslag, som indeholdt visionen om at HUSET skal lukke som selvejende institution og at det kun er en begrænset del af HUSETs faciliteter, der skal videreføres på Godsbanen. ‘Atelieret’ m. HUSETs værksteder for keramik, tekstil, syning, serigrafi, grafik og analog foto lukker sammen med HUSET. Oprettelsen af et åbent værksted for Formgivning, skulptur og design (=keramik) i Århus ligger nu hænderne på dem, der er mest fremme i skoen og som vil arbejde frivilligt i det nye Godsbaneråd, som skal stiftes efter sommerferien.
Illustration ovenfor: ‘Papirspose’ lavet som teambuilding øvelse i husbygning af papir, lavet af Forandringsagent gruppe 3 v. høringsworkshop arrangeret af Århus Kommune.
Skriv en kommentar indtil nu
Skriv en kommentar