Birthe Havmøller


Det hemmelige arkiv med den danske Internetkulturarv
marts 26, 2008, 11:42 am
Gemt under: Informationer til folket | Tags:

Dine og mine hjemmesider gemmes i netarkivet.dk, som er den organisation, der tager sig af at gemme den kulturarv, der ligger på det danske Internet. Men når først hjemmesiderne er dokumenteret og lagt i digital arkiv, så er det kun forskerne, der kan få adgang til dem.

Netarkivet indsamler eller “høster”, som de kalder det et bredt udsnit af danske hjemmesider. Det sker 4 gange om året. Disse “øjebliksbilleder” af Internettet indsamles jf.lovændringen i 2005 af pligtafleveringloven. Tidligere var det nemlig kun trykte publikationer, som skulle pligtafleveres til Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket. Nu downloader Netarkivet masser af data fra Internettet for den danske stat. Alle de indhøstede hjemmesiderne gemmes så længe politikerne synes at det er nødvendigt at gemme på denne digitale kulturarv.

Netarkivet tager som princip ikke stilling til om hjemmesiderne er aktuelle eller ej. Bedømmelsen af indholdet i de mange data (i forskellige formater) overlader man til eftertidens forskere.

Læs mere om: Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005.




Broken Link Checker til WordPress
marts 10, 2008, 12:55 pm
Gemt under: CMS, Links verifier, Software, Webdesign | Tags:

Jeg er lige blevet opmærksom på, at der er et links verifier plugin til wordpress. Det hedder ‘Broken Links Checker’. Dette plugin kan desværre ikke bruges på en gratis WordPressblog, da der er lukket for upload af plugins i den hostede gratisblog-version.

Jeg glæder mig dog til at afprøve det i nærmeste fremtid. Jeg har nemlig planer om at konvertere/redesigne et af mine html-sites med WordPress’ blogsoftware på eget domæne. Jeg har tøvet lidt med at relancere dette site, da skiftet fra en velafprøvet html-version til et CMS nemt kan udvikle sig tl et webmastermaridt, uden et links verifier plugin, da der er tale om et resourcesite med et linksindex på 500+ links. En linkssamling man som webmaster meget nødigt vil tjekke manuelt for døde links.  Men med Broken Links Checker ser det ud til, at der er en brugervenlig løsning på problemet.

Broken Link Checker til WordPress kan downloades her: http://wordpress.org/extend/plugins/broken-link-checker/