Gemt under: Branding, Fotografi, Visuel kommunikation | Tags: Fotografiets force, komposition
Det er let at fotografere, bare vend kameraet i den rigtige retning og tryk på knappen, så klarer kameraet resten. Men dine billeder bliver meget bedre hvis du går i gang med at komponere billederne før du tager billedet.
Billeder taler til følelser. Tekst taler til fornuft og tanke. Med billeder kan du formidle budskaber meget hurtigere end med tekst. Billeder bruges derfor ofte som blikfang af reklamebranchen.
Gode billeder er udtryksfulde, de har et enkelt interessant motiv og et udtryk af nærvær. Der udover skal det tekniske selvfølgelig være i orden. Om fotografierne er dokumentariske eller fri naturalistisk fantasi (manipuleret i Photoshop) afhænger af i hvilken sammenhæng, de skal bruges. Der hersker et kodeks for billedjournalister og et andet for mode- og livsstilsfotografer.
Vi lever i en såkaldt ”oplevelsesøkonomi”, hvor billeder bruges til visuelle at give os læsere af Internettet eller det trykte (reklame-) magasin en følelsesmæssig oplevelse. Der er meget større fokus på formidling af følelser end fakta gennem fotografiet. Fotografier som viser mange fakta – 100 nye biler på en parkeringsplads eller foredragsholderen langt nede i den ene ende af auditoriet – vil de fleste mennesker finde uinteressante. Vi har ganske enkelt set for mange af den slags informative billeder og synes, at billeder der på denne måde giver os overblik over situationen ikke taler til vores følelser. Det er meget mere spændende at se billeder af en fotograf, som tør lægge sin egen holdning ind i billederne og gå tæt på sit motiv.
En af de ting som en god fotograf gør, når han/hun komponerer billedet i søgerfeltet er at ”fjerne”/styre uden om alle uvedkommende ting, så det personlige motiv som fotografen har udvalgt kommer til at fremstå enkelt og klart. Dette gør fotografen ved at bevæge sig rundt i forhold til sit motiv og finde en god billedvinkel, således at f.eks. forstyrrende detaljer i baggrunden forsvinder ud af kameraets billedvinkel.
Jo enklere billedets hovedmotiv er jo mere velegnet er billedet til bruges på en hjemmeside. På Internettet bruges fotografier nemlig ofte som illustrationer i relativt små formater. Bevidst brug af billeder på en hjemmeside kræver, at man gør sig nogle tanker om hvilken strategi man vil lægge for sitets visuelle budskab og hvordan man vil udnytte de subtile detaljer, som er fotografiets force, så man fører læserne ind i en rigtig god følelsesmæssig ramme.
Det er blevet mere og mere almindeligt at lancere en hjemmeside eller et produktsite med et engelsk navn – tænk bare på TDCs relancering (og omdøbning) af TDC Kabel TV til “YouSee”. Domæennavne bliver også mere og mere kreative. Der er i hvert fald et element af kreativ stavning - modsat retstavning mere i traditionel forstand.
Tænk på engelske ord som f.eks. “two” eller “to” som bliver til “2″ eller det danske “for” som bliver til “4″. Eksempelvis bliver “a” også ofte ændret til ikonet “@” og brugt i sammenhænge, hvor der bestemt ikke er tale om en emailadresse – f.eks. Fem@il, som er et produktnavn i form af titlen på en bog udgivet på Aschehoug i 2000. Det er altså blevet almindeligt at bryde ordet op i to dele med et tegn imellem. Et eksempel på denne trend er det populære social bookmarking site http://del.icio.us/ som består af subdomænet del og domænet icio.us skrevet sammen så vi læser det som et ord: deliciuos, godt, dejligt, velsmagende.
I vores moderne internationale/ globaliserede samfund kan der være gode argumenter for at vælge et engelsk klingende navn til en nye hjemmeside. Det cool og kan bruges internationalt. På bloggen Bobstumpel.blogspot.com er der en artikel “BRANDING 2.0 – Domain extension morphologies“, som giver mange eksempler på kreativ og fonetisk stavning af domænenavne. Her kan du hente inspiration til dit nye domænenavn.
Jeg formoder, at en af grundene til, at der er så mange som foretrækker at stave firmanavne, produktnavne og domænenavne på en kreativ måde er, at det kan være meget svært at få registreret ét almindeligt ord som et trademark (dvs. navn med mærket ®). At få registreret slogans i form af hele sætninger som beskyttede slogans lader dog ikke til at være helt så besværligt – vi kender i hvert fald utallige eksempler. “I am loving it” fra McDonald eller “Connceting people” som er Nokias slogan og mange flere… Dette faktum kan man forundres over. ER det virkelig OK, at firmaer på denne måde kan tage patent på helt almindelige ord og sætninger?!!
