Organisationens værdier er et vigtigt værktøj til strategisk ledelse. Processen at få defineret organisationens værdier er ofte lang for hvis den skal være demokratisk, så tager det tid at finde fælles fodslag. Ofte meget lang tid, men processen er vigtig for kulturen internt i organisationen; Vi skal vide, hvad vi står for og står sammen om.
Formålet med at definere værdierne ar at skabe konsekvens i det organisationen siger og det den gør. Værdier er en bløde og ukonkrete begreber, som de fleste nok synes, er svære at omsætte til ting og handlinger. Her er det godt at søge hjælp hos en kommunikationsrådgiver. Hun kan hjælpe ledelsen med at skabe en rød tråd i organisation så det dens medarbejdere siger/ kommunikerer verbalt såvel som nonverbalt igennem hjemmesiden og hvad de gør i form af produktportfolio og handlinger så som kundeservice og arbejdsprocedurer.
Rådgiverens rolle i værdiprocessen er at være sparringspartner for organisationens ledelse og stille alle de vigtige spørgsmål. Rådgivere kan ikke tilbyde en færdig løsning, men sin ekspertise og hjælpe organisationen med at skabe egen unikke identitet.
Gemt under: Web 3.0
Man siger ’som for oven så for neden’ – mikrokosmos er en spejling i miniature af makrokosmos. World Wide Web kan på den måde ses som menneskehedens hidtil bedste forsøg på at skildre i miniature, på den fysiske verdens vilkår, hvordan den åndelige verdens store interstellare netværk fungerer. Et netværk som består af lys, energi, tankestyrede energibaner og forskellige grader af meditativ fællesbevidsthed blandt menneskesjælene.
Et studie af den åndelige verdens geografi kan derfor give en overordnet referenceramme for hvor Web 3.0 er på vej hen.
Psykolog og hypnoseterapeut Michael Newton, USA, skriver i sin bog “Sjælerejer – beretninger om livet mellem livene” (Borgens Forlag 2003) om den åndelige verdens geografi energibaner og netværk af sjæle. Det er en ultra spændende bog for alle, der tør lukke op for tanken om reinkarnation.
Med denne bogs esoteriske viden i baghovedet ser det ud for mig som om vi er ved at skabe et holistisk Internet, hvor alle (sjæle) er i kontakt med alle andre og kan dele viden med hinanden. Ej med profit eller magt for øje, men med det formål, at vi kan udvikle højere bevidsthed og det deraf følgende større overblik og større rummelighed.
Er den naturlige efterfølger af Web 2.0, det nuværende Internet. En del af 3.0 er det semantiske web, den store hypertekstdrøm om, at alt er forbundet på kryds og tværs. Hypertekst er links, der som oftest er manuelt lavede, men i visionen om semantiske web er hele Internettet en mega database, hvor alt, tekst, billeder, video, lyd, animationer osv. er indexeret. Det er bibliotekarens ultimative drøm om hurtigt svar på ethvert spørgsmål, for os andre er det nok snarere en skrækvision om overinformation. I vores travle hverdag har vi slet ikke tid til at vide alt. Vi ønsker bare ét enkelt rigtigt svar her og nu.
I visionen for Web 3.0 indgår da også den intelligente computer, der kan læse og forstå. Den tænker selv og kommunikerer på vores vegne med køleskab, TV, bil, røgalarm, dykkerudstyr og alle andre ting med en chip i.
Computerdata om dig og mig vil blive sammenkørt og registreret i forhold til, hvor vi er geografisk set. Hvis jeg en gang i fremtiden ikke kan huske, hvor jeg lige har været, så tjekker jeg bare mine virtuelle fodspor i Google Earth på min lommecomputer.
Mængden af data, som kan indsamles om dig og mig, bliver større dag for dag. Samtidig vokser computerkraften til at analysere disse data, så datamønstre bliver til praktisk viden. Marketingfolk udnytter allerede viden om, hvad du køber på nettet, til at lokke dig med endnu flere nye tilbud.
Fremtidsforskernes beskrivelse af Web 3.0 er ofte ret teknocentriske visioner – vi skal have Internettet ud i det ydre rum og sende data frem og tilbage i lysstråler. Og jeg får det indtryk, at nørderne holder ikke med at rode med computere før, de har fundet nogle alien-nørder at chatte med i den anden ende af Mælkevejen. Vi (for)brugere har dog brug for en mere brugercentrisk og jordnær vision, som sætter vores behov i centrum. Det ville åbne op for en mere vedkommende branding af 3.0, og få flere til aktivt at melde os ind i en interessegruppe for Web 3.0 og stille krav til produktet og den etik, der hersker på Internettet. Jeg mener f.eks. at det er rimeligt, at jeg har rettighederne til alle de data, der kan og vil blive registreres om mig, så jeg selv kan bestemme, hvilke firmaer og online services, der skal have adgang til dem.
Nu har brugerne af gratis WordPress blogs fået flere themes at vælge imellem. Fra at der bare var en håndfuld themes til rådighed, er der nu 50 nye themes og heraf er der 24 themes som kan gøres helt individuelle ved upload af din unikke “header” – dvs. topgrafik med logo.
Nu er den service man får hos WordPress ved at være så god, at man må spørge sig selv om det overhovedet er nødvendig selv at have et webhotel?!! Man kan jo spare abonnementet på webhotel ved bare at købe sig et domænenavn og få det til at pege på ensWordPress bloggens url. Vupti så har man en billig hjemmeside med et meget funktionelt CMS!
Når jeg møder foreninger, iværksættere og andre, som gerne vil have en hjemmeside, så undersøger jeg altid om de ikke kan nøjes med at en gratis WordPress blog. At starte med et overskueligt CMS med en enkel brugergrænseflade som det, der styrer en WordPress blog giver en god start for uerfarne hjemmesideejere.
Ind i mellem skal man højt op for at få det store overblik over tegningen.
Steve og Karen Alexander fra England fotograferer korncirkler eller temporary temples (midlertidige templer) som de kalder dem. Det er samtidig navnet på deres website, hvor man kan se en fin samling med luftfotos af de nyeste korncirkler fra Sydengland.
Korncirklerne er rene i linierne. Enkle symboler og mange af dem kan bruges som inspiration for design af logoer. Ved logodesign er det enkelthed som er det ultimative mål, for et symbol er nemmest at huske jo enklere det er. Og vi vil jo alle gerne have folk til at huske vores logo.

