Projekt: Fotoværksted på Godsbanen
HUSETs mørkekammer og fotostudie MÅ videreføres og danne den fysiske og know how-mæssige base for Fotografi på Godsbanen, et brugerdrevet værksted for Fotografi i Århus’ kommende ”Produktionscenteret for Teater, Billedkunst og Litteratur”, som foråret 2012.
Baggrund
HUSETs mørkekammer er det eneste tilbageværende åbne mørkekammer i Århus, hvor borgerne har fri adgang til at komme og lære at fotografere analogt og fremkalde deres egne unikke sort/hvide fotografier. Fotoværkstedets mørkekammer og fotostudie har været en del af HUSETs værksteder siden starten af 1980’erne, og bliver fortsat benyttet af mange brugere. I perioden 2000-2006 blev der givet introduktionskursus til flashanlægget i fotostudiet til ca. 150 personer, der herefter indgik i studiets faste brugerskare. Efter HUSETs flytning til Vesterbro Torv har fotostudiet i perioden 2008-2011 fået en stor tilgang af nye entusiastiske brugere – i alt ca. 295 personer + deres modeller og hjælpere. At fremkalde billeder i mørkekammeret er også populært. Hver måned afholdes der introduktionsforløb for nye brugere i s/h fotografi og mørkekammerteknik.
Projektgruppen Fotografi på Godsbanen
Projektgruppen Fotografi på Godsbanen er en demokratisk no-profit gruppe af folk, der arbejder medfotografiet som deres kreative medie. Gruppen er åben for alle fotoentusiaster, billedkunstnere og folk fra vækstlaget, der vil bidrager til at skabe et miljø med hjerterum for Fotografi på Godsbanen. Vi arbejder for at få etableret et brugerdrevent Fotoværksted m. mørkekammer og fotostudie på Godsbanen og et miljø, der sætter fokus på netværk, videndeling og dialog om fotografi. Vi arrangerer bl.a. fotomøder i Århus, hvor vi giver ordet til et par billedkunstnere/fotoentusiaster, som gerne vil præsentere deres fotoprojekter og tale om baggrunden for deres billeder og billedsprog. Hvis vores projekt interesserer dig, så bliv medlem af Facebookgruppen: Fotografi på Godsbanen.
Livet, kærligheden og kunstfotografiet
I løbet af de sidste 20 år er fotografiet blevet en markant del af samtidskunsten. Stort set alle billedkunstnere tager fotografiet i brug i forbindelse med deres kunstneriske virke. For mig er det en selvfølge, at Godsbanens værksteder for kunst- og kulturproduktion også skal have fokus på Fotografiet og know how omkring fotografi som håndværk. Jeg håber at Godsbanen vil stiller fotofaciliteter dvs. analog og digital mørkekammer så vel som fotostudie til rådighed for Århus’ kunstnere og andre kreative projektmagere. I gennem den fysiske base, som et fotoværksted/ mørkekammer er, kan man knytte et netværk af folk med såvel sans for kunstfotografisk æstetik som fototeknisk viden til Århus’ nye kreative miljø på Godsbanen, hvilket vil være til stor gavn for alle Godsbanens brugere.
Jeg har selv tidligere med stor glæde været en del af et meget aktivt miljø/ netværk af fotografer omkring HUSETs atelier, studie og mørkekammer. Det var så stor en personlig, faglig og kreativt givende oplevelse, at jeg selvfølgelig vil være at finde blandt de første folk, som tager Godsbanen i brug, når den åbner i 2012.
Jeg brænder for videndeling og dialog blandt kunstnere og fotografer, og jeg vil meget gerne støtte op om fotofaciliteter på Godsbanen ved at arrangere aktiviteter/ events med fokus på samtidsfotografi – f.eks. i form af artist talks, masterclasses og faglig sparring for unge fotografer og billedkunstnere, der arbejder med fotobaseret kunst.
Mine egne fotografiske værker kan ses på Kunstfotografi.dk
Foto ovenfor: Godsbanen, Skovgaardsgade, Århus, Birthe Havmøller, 2011
By Birthe Havmøller, Aarhus, Denmark
Tango Argentino is a part of the cultural inheritance and the soul of all Argentines. As a modern international dance, it belongs to anyone (straight or queer) who wants to explore the sensibility that it takes to dance a (Queer) Tango (Argentino).
As a modern queer woman and tango dancer, I would love to ask the tango-world: Why have the straight people of the tango community hijacked Tango Argentino? What happened to the tango community? Tango dancers are usually warm and loving people, but somehow along the way they turned territorial at the milongas (tango balls) and excluded some people from the party. And why do the majority of dancers still
love the strict heterosexual roles —where a man is a leader and a woman is obliged to follow him?
I see the European tango-world as a child of the mindsets of the Argentine teachers and their European (straight/queer, gay/feminist) colleagues, who carried the modern tango to Europe in the mid 1980s. (…)
Download the whole article ‘To (Queer) Tango (Argentino) from a queer dancer’s point of view’ (PDF)
Arkiveret i: Birthe Havmøller
På vegne af byens kunstnere + andre kreative folk har jeg (som forandringsagent, maj 2010) været med til at nytænke byens værkstedsfuntioner på Godsbanen. Her er de forslag til værksteder, som vi gav Kulturforvaltningen i vores høringssvar om indholdet af værkstedsfunktionerne på Godsbanen:
Vision for værkstedsfunktionerne på Godsbanen
1 Multimediewebcafe (ITværksted til redigering af tekst, billeder, multimedieproduktioner og websites)
2 Grafisk kopi og print (tryksager, bøger, plakater)
3 Fotografi- og grafikværksted (fotografi, fotokunst og grafik i samarbejde med FotoGrafisk Værksted)
4 Formgivning, design og skulptur (keramik, gipseri og støbning) + Udendørsfacilitet: rakubrænding
5 Træ- og snedkerværksted (skulptur, snedkeri, møbeldesign, m.v.) + Udendørsfacilitet: huggegård til træarbejder og stenhugning
6 Metalværksted (design, skulptur og udvikling af prototyper )
7 Montagehal (hal der udlejes til produktion af større installationer, scenografier, m.v.)
8 Tekstil- og serigrafiværksted (indfarvning, print på tekstiler, serigrafisk arbejde og samt andre materialer).
9 Systue (kostumeproduktion, tøjdesign)
10 Projektpladser (kontorpladser og værkstedspladser til udlejning)
11 Kunstnerværksteder (værkstedsrum til udlejning)
12 Stort workshoplokale/konferencesal (som kan rumme 100 mennesker siddende ved borde).
At lave et et flagskibsværksted kræver mod
Vi (forandringsagenterne i gruppe 3) har understreget at vi mener, at kommunen skal satse på at gøre et af værkstederne til et unikt værksted på landsplan. Et ‘flagskib’, som kan markere sig internationalt og være med til at trække kunstfaglige ressourcer til Århus.
Vi pegede på to skarpe kandidater, der kan udvikles til ‘flagskib’ på Godsbanen. A) Fotografi- og grafikværksted i gennem et nært samarbejde med FotoGrafisk værksted, Højbjerg. Her tænker vi på et værksted, hvor der arbejds med de håndlavede udstillingsbilleder, fotogravurer og fotografier som fine art inkjet print. FotoGrafisk værksted har allerede stor know how og en lang række internationale kontakter.
B) Tekstil- og serigrafiværksted i gennem et samarbejde med designerne i Århus. Her tænker vi på et værksted med den nyeste teknologi: computerstyret TDC væv, digital tekstilprinter til print af metervarer, lasercutter til udstansning af tekstiler, folier og plast. Tekstildesignerne vil gerne være faste kunder og være med til ‘at betale gildet’.
HUSETs værksteder lukkes…
Som billedkunstner Peter Martin Larsen har bemærket i sit debatindlæg ‘Utopia i 11.te time på Godsbanen’ offentliggjort på Godsbanen’s side på Facebook, så er det ikke lykkedes for byens kreative folk at overbevise kulturforvaltningen om at der skal nytænkes på Godsbanen. Det forslag, som byrådet har vedtaget ligger meget tæt op ad kommunens 5-6 år gamle kulturforslag, som indeholdt visionen om at HUSET skal lukke som selvejende institution og at det kun er en begrænset del af HUSETs faciliteter, der skal videreføres på Godsbanen. ‘Atelieret’ m. HUSETs værksteder for keramik, tekstil, syning, serigrafi, grafik og analog foto lukker sammen med HUSET. Oprettelsen af et åbent værksted for Formgivning, skulptur og design (=keramik) i Århus ligger nu hænderne på dem, der er mest fremme i skoen og som vil arbejde frivilligt i det nye Godsbaneråd, som skal stiftes efter sommerferien.
Illustration ovenfor: ‘Papirspose’ lavet som teambuilding øvelse i husbygning af papir, lavet af Forandringsagent gruppe 3 v. høringsworkshop arrangeret af Århus Kommune.
Arkiveret i: Birthe Havmøller
Jeg har haft fornøjelsen at designe et nyt logo til Oplysningscenter om den 3. verden – O3V:
Det Jyske Musikkonservatorium fortæller:
“Den årlige internationale Trombone Festival er verdens største begivenhed for basunister. Her samles basunister fra alle dele af verden én gang om året, skiftevis i USA og i et europæisk land – nu for første gang i Danmark.
Festivalen er en enestående mulighed for at opleve basunmusik i et enormt omfang og af enhver tænkelig slags. Og med nogen af verdens bedste basunister i front. Fra torsdag d. 25. til søndag d. 28. juni vil hele Århus og især Musikhuset og Musikkonservatoriet være præget af de mange gæster med det aflange, gyldne instrument.
Festivalen bliver besøgt af musikere inden for alle genrer, fra alle dele af musikbranchen og af både professionelle og amatører.
Overflødighedshorn
Programmet består dels af hele 35 koncerter i løbet af de fire dage, dels af 12 konkurrencer og 16 foredrag. Desuden er der udstillinger af instrumenter, noder og CD’er.”
Grafiks design
Jeg har haft fornøjelsen af at designe festivallens programhæfte. Programhæftet ligger nu til download på denne blog i en printvenlig version og i en version med spreads (dobbeltopslag).
Jeg har løst en grafisk opgave og lavet et programhæfte for Det Jyske Musikkonservatorium, som i denne uge er vært for ITF 2009 – International Trombone Festival, en festival og musikerkonference for klassiske basunister.
Jeg har nu lagt programhæftet ud til download her på sitet – se link i menuen.
Illustration af Birthe Havmøller fra program for ITF 2009
Opslag fra programhæftet for ITF 2009 (side 16-17, version m. spreads). Idé, design og illustrationer Birthe Havmøller
Min idé var fra starten af designprocessen, at dette programhæfte skulle ha’ en minimalistisk forside og et stramt design i sort/hvid og en rød staffagefarve. Et klassisk minimalistisk design vil efter min mening gå godt sammen med den lyse og venlige bygning som festivallen skal foregå i - Musikhuset i Aarhus, hvor det Jyske Musikkonservatoriums fornylig er flyttet ind i nogle lækre lokaler.
Programhæftet, som er fyldt med fotografier af musikere, fik også en serie sort/hvide illustrationer, hvor jeg arbejdede med siluetter og papir i lag på lag holdt sammen med tråd, – for der skal være et grafisk element, som bryder det forudsigelige layout med klassiske portrætfotos og tekst.
Vi er alle kreative, der er bare nogen, som har større trang til at udvikle deres kreative talenter end andre og de vælger en levevej som kunstnere eller designere.
Al kreativt virke starter i det private med trangen til at udforske en tanke eller en følelse. Under den proces, hvor kunstneren udforsker sin tanke/kreative idé kommer der nødvendigvis også et tidspunkt, hvor kunstneren tager stilling til om tanken er levedygtig dvs. om hun/han kan give den et kunstnerisk udtryk. De levedygtige tanker ender med at blive til kunstværker, de andre droppes bare undervejs.
Kunstneren laver kunst for kunstens skyld. Hun/han er fuldstændig uinteresseret i at lave salgbare værker eller at behage sit publikum. De kommercielle tanker fungerer som vand, der slukker ilden og skal holdes langt væk fra den kreative proces.
Når kunstneren arbejder kanaliserer vedkommende visuelle/kreative idéer og idéerne har deres eget liv. Det kan godt være at kunstneren starter med en idé, men at han ender med et værk, som ser helt anderledes ude end hans oprindelige tanke. Det er et af vilkårene ved at arbejde kreativt. Man siger ofte at idéerne kommer fra kunstnerens muse eller fra det fælles ubevidste og dermed angiver man, at kunstneren virker som en intuitiv kanal for energier, som kommer fra andre dimensioner. Kunstnerens evne til at arbejde intuitivt bestemmer flowet i hendes inspiration og kreative arbejde.
I det daglige arbejde kunstneren arbejder ofte med variationer over et tema igennem en længere periode. Det er en form for konstant produktudvikling, der sker i kunstnerens værksted. Forsøg og forsøg igen… Og resultatet af denne produktudviklingsproces er, at kunstneren bliver mere og mere erfaren, får sin personlige stil og et meget indgående kendskab til sin egen arbejdsrytme.
For kunstneren kan det daglige arbejde være en besværlig proces, da vedkommende ofte stiller en meget høje kvalitetskrav til sig selv. Den eneste der skal være tilfreds er jo kunstneren selv, for kunstneren laver kun kunsten for sin egen skyld, – så det med at lave noget, som bare er godt nok og som vi plejer eksisterer ikke i kunstnerens verden. Værket er først færdigt, når kunstneren er tilfreds.
Kunstneren skal være helt sikker på sit kreative udtryk og kunstneriske budskab, at før hun/han stiller sine værker til skue for offentligheden og udsætter dem for al verdens kritik – alle er smagsdommere i dag og kunsten bliver bedømt hvor som helst. – I den kunstverden ser man derfor produktionstider for udstillinger på alt fra 6 mdr. og op til 10-12 år. Hvis udstillingen skal finansieres af fondsmidler skal der endvidere ofte beregnes et forarbejde på 2-3 år med at få udstillingsprojektet godkendt de rette steder.
Arkiveret i: Alternative arbejdsmetoder, Birthe Havmøller | Tags: Mindfulness
Mindfulness har rødder i buddhistisk tænkning og meditation. I meditationen træner den mediterende person sig i at: At se virkeligheden som den er. Mindfulness betyder, at være opmærksom på en bevidst måde, i det aktuelle øjeblik, uden at dømme. Det drejer sig om at være tilstede uden at handle. At være tilstede blot for at opleve det aktuelle øjeblik.
En af de meget dygtige undervisere i Mindfulness Jon Kabat-Zinn har været på besøg hos Google og undervist medarbejderne i Mindfulness. Hvis du ikke kender til Mindfulness og måske heller ikke har været på selvudviklingskurser sidst i 1980′erne, så giv denne video en chance. Det er en første klasses mulighed for at opleve hvad Mindfulness er og kan. Giv dig god tid. – Find et tidspunkt hvor du kan være helt alene i ca. 75 minutter. Tag høretelefoner på og sæt dig godt tilrette i stolen og følg med i Jon Kabat-Zinns foredrag.
God fornøjelse!
Arkiveret i: Strategi
Vores nuværende kultur er en forandringskultur. Forskellen imellem det de forskellige generationer bliver stadig mere og mere markant. Vores forældres livsoplevelse er væsentlig forskellig fra vores og vores børns. Antallet af forandinger og nye krav som vi eksponeres for bliver større fra dag til dag. Der stilles større og større krav til os og vores fleksibilitet, hvis vi skal være på forkant med den kulturelle og sociale udvikling.
Det tager 5-7 år at lære et fag, men i løbet af den samme periode har arbejdsredskaberne og produkterne ændret sig til ugenkendelighed. Livslæring varer ikke hele livet. Tænk f.eks. på produktudviklingen inden for musikindustrien fra kassettebånd > CD > digital musikfil som downloades fra Internettet. En lignende udvikling er sket inden for alle fag, som er blevet digetaliseret. Hvis virksomheden ikke har innovationskraft til at følge med i denne udvikling, så kan den godt dreje nøglen om.
Virksomhederne må være proaktive og indføre arbejdsprocedurer, der sikrer at innovationskraften styrkes løbende. Kreativiteten og innovationskraften skal fungere inden for alle aktivitetsområder. Denne proces kan falde naturlig for nogle organisationer og meget besværlig for andre alt efter sammensætningen af medarbejderstaben. Strategiske ledelsesmodeller f.eks. værdibaseret ledelse kan være effektive rettesnore for de organisationer som har lidt svært ved at få overblik over innovationsprocesserne og få etableret en kultur, som støtter op om kreativitet.
Det er de ukonkrete begreber kreativitet og intuition, der er råmaterialet i til innovationen og erhvervslivet er begyndt at tale om begreber som spirituel kapital og selvudvikling (hos ledelse og medarbejdere) som værdiskabende faktorer for virksomhederne. Der er sket et interessant skift fra at virksomhederne tidligere havde et stort fokus på bundlinien til at strategimodeller af Balanced ScoreCard-typen nu bliver designet med større og større fokus på de ikke målbare værdier/succesfaktorer så som viden, idérigdom, fornemmelse for trends og flowet i implementeringen af de innovative tiltag. Stresreduktions- og udviklingsteknikker så som Mindfullness, Neo Feng Shui og erhvervsastrologi, der er udviklet i 90′erne på basis af østens psykologi og filosofi, er nu ved at vinde indpas i det danske erhvervsliv. Vores verdens billede er ved at ta’ et kvantespring. Reinkarnation er ikke længere blot et eksotisk begreb, men en levende virkelighed, som vi nu alle bliver en del af i kraft af vores tilknytning til arbejdsmarkedet.
Jeg har fået mig en profil på facebook.com og har dermed udvidet mit virtuelle privatliv. Jeg har fået en masse facebookvenner og et nyt socialt netværk. Det er det gode ved facebook, men der er en bagside, for nu er mit privatliv blevet online og offentligt. Jeg har bevæget mig fra den velkendte privatsfære, hvor jeg mødtes ansigt til ansigt med mine venner ud i offentligheden på Internettet. Hvad jeg siger til mine venner er ikke længere noget privat for facebook lytter med og laver en log over alt hvad jeg gør. Facebook har også været så listige, at de har sikret sig, at jeg har afskrevet mig min copyright til alle de billeder, som jeg uploader til min profil, da jeg oprettede mig min profil.
Jeg tænker mig om en ekstra gang
før jeg uploader billeder til min side på facebook. Jeg vil også til en hver tid sørge for at det aldrig er en 1:1 kopi af mine originalbilleder, som jeg uploader. Jeg resizer billederne og gør filerne så små, at de ikke er ret meget værd som digitale filer i den virkelige verden uden for Internettet. Facebook har nemlig lov til at sælge alle de data, som de har om mig, billeder, telefonnummer, shoppingmønster m.v. videre til 3. mand. Kristian Levring Madsen har skrevet en fin artikel: “Dit liv er i Facebooks hænder” på K-forum. Her kan du læse mere om vores manglende juridiske rettigheder hos Facebook.
Når vi ved hvem vi leger med – at facebook er en af “de slemme drenge” over for alle brugere, – så kan vi tage vores personlige forholdsregler og arbejde på at lære, hvordan man opfører sig et sted, som man egentlig ved første øjekast troede var “privat”, men som egentlig er offentlig.
Branding og PR på facebook
På internationalt plan har facebook nu over 100 millioner brugere. Her i Danmark nærmer facebook sig en million brugere. Facebooks er både en succes som et socialt netværk og som et reklamemedie. Selv om jeg hygger mig med at microblogge med mine facebookvenner, så vil jeg altid ha’ en tanke i baghovedet om, hvordan jeg kan udnytte facebooks som et PRmedie – både som medie for PR og branding af mine faglige projekter og til at brande mig selv.
Jeg er lige stødt på Yammer.com, som er en socialnetwork-microblogging portal. Her kan firmaer og organisationer oprette deres eget sociale netværk til forbedring af vidensdeling internt i organisationen. Det eneste der kræves er at man har mail fra samme domæne dvs. xxx@mitdomæne.dk.
Yammer.com er dog et lidt uheldigt navn på dansk – for det bliver nok hurtigt til “Jammer” – altså vidensdeling i stil med: Hjælp, hjælp, hvad gør jeg, når printeren ikke vil printe…, når der ikke er flere penge i kassen…, når der ikke er mere kaffe i kaffemaskinen…, når min ynglingsPC opfører sig mærkeligt…, når jeg ikke kan finde mine nøgler og lignende ting som folk almindeligvis jam’rer over.
På trods af navnet kan jeg dog se et vist potentiale for en sådan portal, da organisationsnetværk på Yammer.com er et lukket, hemmeligt og helt privat netværk i modsætning til de offentlige netværket som f.eks. Facebook og diverse vidensdelings- og debatforums. På et Yammer-netværk kan man blogge om alle de arbejdsrelaterede ting, det bestemt ikke vil være passende at skrive offentligt på Internettet, og det er en meget god ting.
